Oksefilet med madeirasauce og oste-chilibagte kartofler
  • Arla
  • Opskrifter
  • Oksefilet med madeirasauce og oste-chilibagte kartofler

Oksefilet med madeirasauce og oste-chilibagte kartofler

60+ min
En ret der næsten umuligt kan mislykkes! Kartoflerne er en lækker overraskelse.

Sådan gør du

Bagetid for kartofler:

Ca. 15 min. ved 225°.

Bagetid for bøffer og kartofler:

Ca. 10 min. ved 225°.

  • Lad smørret blive gyldent i en sauterpande. Tilsæt hvidløg og brun bøfferne ved kraftig varme, ca. 1 min. på hver side. Skru ned for varmen og tilsæt fløde, soja, madeira, salt og peber. Lad det småsimre i ca. 2 min. og kom bøffer og sauce i et ovnfast fad (ca. 5 x 20 x 20 cm). Stil det til side.
  • Læg kartoflerne på en plade med bagepapir og bag dem midt i ovnen, til de er møre. Skær et kryds i hver kartoffel og tag fyldet ud. Bland kartoffelfyldet med ost, chilipeber, smør og salt. Fordel det blandede fyld i hver kartoffel og stil dem i et ovnfast fad (ca. 5 x 20 x 30 cm). Stil dem til side.
  • Bring vand og salt i kog i en lille gryde og kog bønnerne ved kraftig varme og uden låg i ca. 2 min. Hæld dem til afdrypning i et dørslag. Lad imens smørret blive gyldent og steg løgene ved svag varme i ca. 2 min. eller til de er bløde. Tilsæt bønner, salt og peber og steg videre i ca. 2 min.
  • Stil bøffer og kartofler på en plade og bag det midt i ovnen - til kartoflerne har fået lidt farve og sauce og kød er gennemvarmt. Lun løg og bønner i en pande ved jævn varme i ca. 4 min. og server straks.
Energiindhold for hele retten:

9258 kJ / 2213 kcal

Næringsindhold pr. 100g

462 kJ / 110 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,1 g
Protein: 10 % 2,7 g
Kulhydrat: 27 % 7,3 g
Fedt: 61,9 % 7,7 g
Alkohol: 1,1 %
Relateret video
Sådan steger du den perfekte bøf

Vil du servere en mør og saftig bøf er kvaliteten altafgørende. Karolines Køkkenskole viser her én metode til, hvordan du udvælger og steger en bøf, så den bliver helt perfekt.

Ingredienser

25 g Smør
1 Lille knust fed hvidløg
4 Oksemørbradbøffer (ca. 150 g)
¼ liter Piskefløde
1 spsk Sojasauce
½ dl Madeira
½ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
12 Små kartofler
1½ dl Revet cheddar- og maasdammerost (ca. dl)
1½ spsk Fintstrimlet rød chilipeber - uden kerner (ca. spsk)
25 g Smør
½ tsk Groft salt
½ liter Vand
½ tsk Groft salt
200 g Frosne grønne bønner
10 g Smør
1 Lille knust fed hvidløg
2 Finthakkede skalotteløg
½ tsk Groft salt
Friskkværnet peber