Oksemørbrad i svøb med ostekartofler og persillepestosmør

1 time 15 min
Arbejdstid: 1 time
Oksemørbrad i svøb med ostekartofler og persillepestosmør

En raffineret gæsteret, fx til nytårsaften. Du kan gøre det meste klar i god tid, så der ikke er noget stress lige inden gæsterne kommer.

  • Arla
  • Opskrifter
  • Oksemørbrad i svøb med ostekartofler og persillepestosmør

Ingredienser

Persillepestosmør

125 g Blødt smør
2 dl Blade af bredbladet persille
1½ spsk Ristede pinjekerner
Et nip groft salt
3 spsk Revet cheddar- og maasdammerost

Ostekartofler

1¼ kg Skrubbede melede kartofler i halve
1 tsk Groft salt
1 Oksemørbrad (ca. 1½ kg)
¾ tsk Groft salt
200 g Lufttørret bacon i tynde skiver

Tomater på stilk

600 g Cocktailtomater på stilk
1 tsk Olivenolie
¼ tsk Groft salt
Friskkværnet peber

Ostekartofler, fortsat

1 spsk Finthakket rød chilipeber
125 g Revet cheddar- og maasdammerost

Skorzonerrødder

1 kg Skorzonerrødder
25 g Smør
1 dl Grofthakket bredbladet persille
¾ tsk Groft salt

Sådan gør du

Persillepestosmør

  • Bland alle ingredienser i en hurtighakker.
  • Form smørret til en rulle og læg det tildækket i køleskabet i mindst 2 timer.
  • Skær smørret i skiver inden serveringen.

Ostekartofler

  • Læg kartoflerne på en plade med bagpapir.
  • Drys med salt og bag kartoflerne nederst i ovnen ca. 1 time ved 175° - varmluft.
  • Fjern imens sener og hinder fra oksemørbraden, så kødet er helt pudset af. Drys kødet med salt. Læg baconskiver tæt over oksemørbraden.
  • Kom bagepapir i ovnens bradepande og læg risten oven på.
  • Læg mørbraden på risten (gør plads til tomaterne i den ene side) og sæt stegen over kartoflerne efter ca. 20 min.
  • Tag stegen ud og mål med et stegetermometer kødets centrumstemperatur. Den skal være ca. 55°.
  • Lad stegen hvile og skær den i skiver - lige inden serveringen.

Tomater på stilk

  • Skyl tomaterne og tør dem. Klip tomaterne i mindre klaser og fordel dem i et fladt, ovnfast fad. Pensl tomaterne med olie og drys med salt og peber. Bag tomaterne ved siden af mørbraden de sidste 20 min.

Ostekartofler, fortsat

  • Tag kartoflerne ud efter ca. 40 min. (når tomaterne skal i ovnen).
  • Drys med chili og ost og bag kartoflerne færdige de sidste 20 min.

Skorzonerrødder

  • Skræl skorzonerrødderne, fjern enderne og skær rødderne i tykke, skrå stykker.
  • Lad smørret blive gyldent i en sauterpande Steg skorzonerrødderne i ca. 3 min.
  • Tilsæt persille og salt, vend godt rundt og smag til.

Du kan ordne skorzonerrødderne i god tid. Opbevar dem i køleskabet i mælk tilsat lidt citronsaft (det skiller, men skal alligevel kasseres). Skyl og tør skorzonerrødderne inden du steger dem. I stedet for lufttørret bacon kan du bruge almindelig bacon. Så skal du udelade salt på kødet og i stedet drysse med lidt peber.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

17705 kJ / 4232 kcal

Næringsindhold pr. 100g

517 kJ / 124 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 2 g
Protein: 11,7 % 3,5 g
Kulhydrat: 36,7 % 11,2 g
Fedt: 51,6 % 7,2 g

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/oksemorbrad-i-svob-med-ostekartofler-og-persillepestosmor/