Ovnbagt havkat med svampesauce

Ovnbagt havkat med svampesauce

45 min
Retten serveres med porrepasta og rødvinssauce. Havkat kan udskiftes med torsk eller lyssej.
https://www.arla.dk/opskrifter/ovnbagt-havkat-med-svampesauce/

Sådan gør du

Svampesauce
  • Smelt smørret i en sauterpande ved kraftig varme men uden at det bruner.
  • Svits hvidløg i ca. 15 sek.
  • Tilsæt svampene og svits i ca. 2 min.
  • Kom perleløgene i og svits yderligere i ca. 1 min.
  • Tilsæt rødvinssauce, salt og peber, og lad saucen koge ved jævn varme i ca. 1 min.
  • Fordel saucen i et ovnfast fad (ca. 5 x 27 x 28 cm).
Ovnbagt havkat
  • Rens og tør fisken. Skær den i 8-10 lige store stykker og læg dem i det ovnfaste fad på saucen.
  • Drys fisken med salt og bag retten midt i ovnen ca. 15 min. ved 200° - traditionel ovn.
Pasta
  • Bring imens vand tilsat salt i kog i en stor gryde.
  • Kom pastaen i det kogende vand og kog pastaen efter anvisningen på emballagen. Tag gryden af varmen og vend porrestrimlerne i.
  • Lad porre og pasta trække i vandet, uden låg, i ca. 1 min. Pastaen skal være mør, men ikke blød.
  • Lad porre og pasta dryppe af i et dørslag.
  • Drys den ovnbagte havkat med persille og server pastaen i en stor, varm skål ved siden af.

Retten kan også tilberedes med champignoner i stedet for markchampignoner og østershatte. Havkat kan erstattes af torsk eller lyssej.

Energiindhold for hele retten:

10115 kJ / 2418 kcal

Næringsindhold pr. 100g

380 kJ / 91 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,7 g
Protein: 30,2 % 6,8 g
Kulhydrat: 48,5 % 10,9 g
Fedt: 21,3 % 2,2 g
Relateret video
Sådan redder du en sovs, der er for salt

Er sovsen blevet for salt? Karolines Køkkenskole viser med et enkelt tip, hvordan du redder en sovs, der er for salt.

Ingredienser

Svampesauce
25 g Smør
2 Små knuste fed hvidløg
200 g Markchampignoner i halve
250 g Østershatte i strimler
150 g Frosne optøede perleløg
¼ liter Rødvinssauce
¼ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
Ovnbagt havkat
500 g Havkatfilet uden skind
1 tsk Groft salt
Pasta
3 liter Vand
2 tsk Groft salt
500 g Frisk grøn pasta, fx fettuccine
1 Porre i tynde strimler
1 dl Hakket kruspersille