Ovnstegt laks med vintertzatziki

Ovnstegt laks med vintertzatziki

45 min
Dejlige rodfrugter og laks bagt i ovnen. Og en frisk tzatziki med grønkål.
https://www.arla.dk/opskrifter/ovnstegt-laks-med-vintertzatziki/

Sådan gør du

Bagetid for kartofler og rødbeder:

Ca. ½ time ved 225° - varmluft.

Bagetid for laks:

Ca. 10 min. ved 225° - varmluft.

  • Læg kartoflerne på en plade med bagepapir og rødbederne på en anden (gør plads til en lille bradepande til laksen).
  • Fordel olien og bag kartoflerne øverst og rødbederne nederst i ovnen, til de er gyldne og sprøde - vend rundt 2-3 gange under bagningen.
  • Drys med salt lige inden serveringen.
Vintertzatziki
  • Skær de grove stilke og ribber af grønkålsbladene. Skyl bladene grundigt og tør dem godt. Hak bladene fint.
  • Riv æblerne groft og vend dem sammen med kvark og grønkål.
  • Tilsæt hvidløg og salt og stil tzatzikien tildækket i køleskabet i mindst 15 min. Smag til.
  • Læg laksestykkerne i en lille bradepande, drys med salt og peber - og bag dem ved siden af rødbederne de sidste 10 min.

Du kan skifte hvidløg ud med peberrod i tzatzikien. Giv evt. kartoflerne et par minutters grill til sidst.

Energiindhold for hele retten:

10486 kJ / 2506 kcal

Næringsindhold pr. 100g

388 kJ / 93 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,8 g
Protein: 25,9 % 5,9 g
Kulhydrat: 42,8 % 9,8 g
Fedt: 31,3 % 3,3 g

Ingredienser

1 kg Skrubbede melede kartofler i tynde stave
400 g Skrællede rødbeder i tykke stave
1 spsk Rapsolie
¾ tsk Groft salt
Vintertzatziki
150 g Friske grønkålsblade eller palmekål
3 Uskrællede æbler, fx jonagold (ca. 375 g)
250 g Kvark, græsk yoghurt eller fraiche
1 Stort knust fed hvidløg
½ tsk Groft salt
500 g Skind-og benfri laksefilet i 8 stykker (ca. g)
½ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
Pynt
Finthakkede, friske grønkålsblade