Ovnstegte kyllingelår med grøntsager

1 time 5 min
Ovnstegte kyllingelår med grøntsager

En lækker weekendret med ovnstegte kyllingelår og grøntsager. Retten smager fantastisk og lidt i vildtretning. Ovnstegte kyllingelår med grøntsager passer perfekt til de kolde vintermåneder.

Ingredienser

4 Kyllingelår (ca. 550 g)
½ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
25 g Smør
200 g Rensede markchampignoner i halve
500 g Skrubbede jordskokker i halve
225 g Rensede porrer i ringe
175 g Skrællede gulerødder i korte stave

Tyttebærsauce

¼ liter Piskefløde eller madlavningsfløde
1 dl Tyttebærsyltetøj
1 spsk Æbleeddike
1 spsk Koncentreret kyllingefond
½ tsk Groft salt
Frisk timian

Tilbehør

240 g Løse ris, parboiled - koges

Sådan gør du

  • Rens og tør kyllingelårene. Drys med salt og peber på begge sider af kødet. Lad halvdelen af smørret blive gyldent i en pande og brun kyllingestykkerne ved kraftig varme, ca. 2 min. på hver side. Læg lårene i et ovnfast fad (ca. 25 x 30 cm) og steg dem midt i ovnen i ca. 1 time ved 200° - traditionel ovn.
  • Lad imens resten af smørret smelte i panden ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits svampene i ca. 3 min. Tag kyllingen ud efter ca. 20 min. og tilsæt svampe, jordskokker, porre og gulerødder.

Tyttebærsauce

  • Rør fløde, tyttebærmarmelade, æbleeddike, fond og salt sammen i en skål. Hæld det over kylling og grøntsager. Top med timiankviste og bag retten færdig de sidste 40 min. Server med kogte ris.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

15110 kJ / 3611 kcal

Næringsindhold pr. 100g

657 kJ / 157 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,1 g
Protein: 16,8 % 6,5 g
Kulhydrat: 36,4 % 14,1 g
Fedt: 46,8 % 8,3 g

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/ovnstegte-kyllingelar-med-grontsager/