Pandekagelagkage

4 timer 45 min
Arbejdstid: 1 time
Pandekagelagkage

Pandekagelagkage smager fantastisk og er smuk at se på! En pandekagelagkage kan varieres i det uendelige - i denne version består fyldet af skyr-hindbærskum og pandekagelagkagen er toppet med friske bær.

Ingredienser

Skyr-hindbærskum

3 blade Husblas
250 g Frosne hindbær
2½ dl Piskefløde
2½ dl Skyr med vanilje
½ tsk Vaniljepulver

Pandekager - ca. 10 stk.

50 g Havregryn (ca. 1½ dl)
50 g Hvedemel (ca. ¾ dl)
3 Æg
1½ dl Mælk
1 dl Skyr med vanilje
½ tsk Vaniljepulver
1 tsk Fintrevet citronskal (usprøjtet)
¼ tsk Groft salt
25 g Smør til stegning

Pynt

Friske hindbær, blåbær og brombær
Rød skovsyre

Sådan gør du

Skyr-hindbærskum

  • Læg husblassen i blød i koldt vand i ca. 5 min.
  • Kom hindbærrene i en gryde og bring dem i kog. Kog ved svag varme og uden låg i ca. 5 min.
  • Tag gryden af varmen og lad hindbærrene afdryppe i en sigte i ca. 1 min.
  • Træk husblassen op af vandet med det vand, der hænger ved.
  • Kom de varme hindbær i en skål (kasser saften) og smelt husblassen heri.
  • Blend blandingen med en stavblender og stil den tildækket i køleskabet til den er kølet af.
  • Pisk fløden til et let flødeskum.
  • Vend skyr, vaniljepulver og hindbærblandingen heri.
  • Stil skyr-hindbærskummet tildækket i køleskabet i ca. ½ time eller til cremet har sat sig og er blevet lidt fast.

Pandekage

  • Blend havregryn, mel, æg og de øvrige ingredienser.
  • Lad lidt af smørret blive gyldent i en lille pande (ca. 18 cm i diameter).
  • Steg en pandekage ad gangen (ca. ½ dl dej pr. pandekage) ved jævn varme i ca. 2 min. på hver side - eller til de er gyldne.
  • Gentag med resten af dejen og lad pandekagerne køle af.
  • Byg pandekagelagkagen op direkte på et kagefad.
  • Læg en pandekage på fadet. Fordel ca. ½ dl skyr-flødeskum på pandekagen.
  • Placer en pandekage ovenpå og tryk den let fast. Gentag til der ikke er mere fyld og flere pandekager.
  • Slut af med skyr-flødeskum på toppen.
  • Stil lagkagen tildækket i køleskabet i ca. 3 timer.
  • Pynt bær og skovsyre.

Pandekagelagkagen kan også laves i en variation med jordbær og mango. Erstat de frosne hindbær med jordbær og kom små mangotern mellem lagene. Pynt pandekagelagkagen med friske jordbær.

Fødevarestyrelsen anbefaler i perioder, at man koger frosne bær. Tjek www.fvst.dk for mere information.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

8176 kJ / 1954 kcal

Næringsindhold pr. 100g

633 kJ / 151 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,2 g
Protein: 16,6 % 6,2 g
Kulhydrat: 23,4 % 8,7 g
Fedt: 60 % 10,3 g

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/pandekagelagkage/