Glutenfri pandekager

30 min
Fryseegnet
Glutenfri pandekager

Glutenfrie pandekager lavet på majs-, ris- og kartoffelmel. Server de lækre pandekager med flormelis og passionsfrugt-yoghurt. De glutenfrie pandekager er ikke tilsat sukker, så du kan også servere dem til aftensmad med dit yndlingsfyld. Nemme glutenfrie pandekager til brunch, i madpakken eller til aftensmad.

Ingredienser

Pandekager

75 g Majsmel (ca. 1 dl)
60 g Rismel (ca. 1 dl)
75 g Kartoffelmel (ca. 1 dl)
½ tsk Groft salt
4 dl Mælk
3 Æg
15 g Smør
2 spsk Flormelis

Passionsfrugt-yoghurt

2 Passionsfrugter
2 dl Yoghurt 10%

Sådan gør du

Pandekager

  • Bland majs-, ris-, kartoffelmel og salt i en skål. Pisk mælken i lidt efter lidt til en jævn blanding.
  • Tilsæt æg og pisk det hele godt.
  • Fordel ½ dl dej i en varm pande med lidt af fedtstoffet (18 cm i diameter). Bag pandekagen ved jævn varme i ca. 1 min. på hver side eller til den er gylden.
  • Pisk dejen godt mellem hver pandekage, da melet kan synke til bunden.
  • Bag resten af pandekagerne med lidt fedtstof i panden hver gang.

Passionsfrugt-yoghurt

  • Skær passionsfrugterne over og skrab fugtkødet ud. Rør det i yoghurten og server den til pandekagerne.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

6511 kJ / 1556 kcal

Næringsindhold pr. 100g

618 kJ / 148 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,9 g
Protein: 13,2 % 4,8 g
Kulhydrat: 56,9 % 20,7 g
Fedt: 29,9 % 5 g

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/pandekager-med-majs--ris--og-kartoffelmel/