Pasta med basilikumsauce

Pasta med basilikumsauce

45 min
Fryseegnet
Pasta med basilikumsauce er en rigtig lækker, fedtfattig vegetarisk ret. Pastaen serveres med broccoli og den velsmagende basilikumssauce passer perfekt hertil.

Sådan gør du

  • Rør mel og 1 spsk af vandet sammen i en tykbundet gryde. Tilsæt resten af vandet og fløden. Kog blandingen ved svag varme og under omrøring i ca. 5 min. Kom flødeblandingen i et blenderglas sammen med basilikum, persille, pinjekerner, hvidløg, eddike og salt. Blend ved langsomste hastighed i ca. 20 sek. Smag basilikumsaucen til - den skal være stærk og salt.
  • Kom imens pastaen i en stor gryde med kogende vand tilsat salt. Kog pastaen efter anvisningen på emballagen. Tilsæt broccoli og lad den koge med de sidste 3 min. af kogetiden. Pastaen skal være mør, men ikke blød. Hæld pasta og broccoli til afdrypning i et dørslag. Kom pasta og broccoli tilbage i gryden, tilsæt basilikumsauce og vend godt rundt. Hæld retten i en stor, varm skål og server straks sammen med ost.
Tip
  • Basilikumsaucen kan tilberedes med smuttede mandler i stedet for pinjekerner og med 1 spsk hvidvinseddike i stedet for balsamicoeddike.
Velbekomme!
Tips

Basilikumsaucen kan fryses.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

13459 kJ / 3217 kcal

Næringsindhold pr. 100g

610 kJ / 146 kcal

Energifordeling
Energifordeling Næringsindhold pr. 100g
Fiber: - 2,2 g
Protein: 16,1 % 5,8 g
Kulhydrat: 56 % 20,1 g
Fedt: 27,9 % 4,6 g
Relateret video
Sådan koger du pasta

Hvordan koger man pasta helt perfekt – også når det skal være al dente? Det viser Karolines Køkkenskole dig i denne video.

Ingredienser

Hvedemel
2 tsk
Vand
1 dl
1 dl
Frisk basilikum og bløde stilke - 1 stor potte
1 liter
Kviste af kruspersille
4 dl
Pinjekerner
25 g
Små pillede fed hvidløg
2
Hvid balsamicoeddike
1½ spsk
Groft salt
2 tsk
Tørret hvid pasta, fx spaghetti
400 g
Vand
3 liter
Groft salt
1½ spsk
Broccoli i små buketter og stokken i tynde skiver
500 g
Arla Karolines Køkken® Cheddar og Maasdammer
100 g
Pynt
Friske basilikum
Tilbehør
Lyst brød
240 g