Pasta med flødesauce

Pasta med flødesauce

25 min
Pasta med flødesauce er en enkel og nem pastaret med en sauce af fløde, spinat, edamamebønner, valnødder og citron. Fløden er madlavningsfløde, så pastaretten kan sagtens bruges til aftensmad på en hverdag, hvor I vil spise grønt og ikke bruge lang tid på aftensmaden. Pasta med flødesauce er så nem og hurtig at de lidt større børn selv kan lave retten på en maddag.
https://www.arla.dk/opskrifter/pasta-med-flodesauce/

Sådan gør du

Pasta
  • Bring vand og salt i kog. Kog pastaen i 8-10 min. til den er mør, uden at være blød.
  • Gem ca. 2 dl kogevand fra pastaen og lad den dryppe af i en sigte.
Flødesauce
  • Smelt smørret på panden ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits hvidløget ved jævn varme i ca. 1 min.
  • Kom de frosne edamamebønner i panden og steg i yderligere ca. 5 min.
  • Tilsæt kogevand, fløde og salt.
  • Tilsæt citronskal- og saft.
  • Vend spinatbladene godt med saucen og varm det igennem.
  • Hæld pastaen i et fad og kom flødesaucen med edamammebønner og spinat henover.
  • Vend retten sammen, drys med valnødder og chiliflager og server straks.

Drys pastaretten med friskrevet parmesanost ved serveringen.

Energiindhold for hele retten:

10860 kJ / 2596 kcal

Næringsindhold pr. 100g

523 kJ / 125 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,8 g
Protein: 17 % 5,2 g
Kulhydrat: 52,7 % 16,2 g
Fedt: 30,3 % 4,3 g
Relateret video
Pasta med flødesauce

Ingredienser

Pasta
2½ tsk Groft salt
2½ liter Vand
400 g Tørret pasta, fx gnocchi pasta eller pastarør
Flødesauce
10 g Smør
2 Finthakkede fed hvidløg
300 g Frosne edamamebønner
2½ dl Madlavningsfløde
½ tsk Groft salt
300 g Babyspinatblade eller optøet, frossen helbladet spinat
2 tsk Fintrevet citronskal (usprøjtet)
1 spsk Friskpresset citronsaft
50 g Grofthakkede valnøddekerner
1- 2 tsk Tørrede chiliflager