Risottokugler

2 timer
Risottokugler

Sprøde risottokugler er risotto med fyld, som paneres og friteres. Har du en rest risotto, er det oplagt at trylle dem om til hjemmelavede risottokugler. Det er en lækker, sprød haps, som kan krydres, som du ønsker og dyppes i præcis den dressing, du synes, passer bedst. De er nemmere at lave, end man måske tror. Er risottoen lavet i forvejen, kan kuglerne være klar på under 30 min.

NYHED! Bestil ingredienserne hos Nemlig

Som noget nyt tester vi muligheden for at sende ingredienserne fra vores opskrifter til Nemlig. Klik på knappen nedenfor for at fortsætte.

Åben indkøbslisten

Ingredienser

Risotto

10 g Smør
2 dl Risottoris (ca. 160 g)
1 Finthakket løg
4 dl Grøntsagsbouillon
1 tsk Groft salt
1 Lille revet squash (ca. 150 g)
1½ dl Bredbladet persille
50 g Revet cheddar- og maasdammerost

Tomatsauce

15 g Smør
3 Finthakkede fed hvidløg
250 g Cherrytomater
1 spsk Balsamico glaze
¼ tsk Tørrede chiliflager
½ tsk Salt
Friskkværnet peber

Sprøde risottokugler

50 g Mozzarellaost i tern
100 g Hvedemel
1 tsk Groft salt
Friskkværnet peber
3 Æg
100 g Pankorasp
1 liter Smagsneutral olie, fx rapsolie

Sådan gør du

  • Lad smørret smelte i en gryde og svits ris og løg ved høj varme i ca. 1 min.
  • Tilsæt bouillon og salt og kog ved svag varme og under tætsluttende låg i ca. 15 min.
  • Vend squash, persille og revet ost i retten. Varm risottoen igennem og smag til.
  • Lad risottoen blive kold før de trilles til kugler - stil den evt. på køl til næste dag.

Tomatsauce

  • Smelt smørret i en gryde og steg hvidløg ved jævn varme i 1-2 min. til de er gyldne.
  • Tilsæt tomater og steg i ca. 10 min. til de går fra hinanden.
  • Tilsæt balsamico glaze og krydderier og kog i yderligere ca. 5 min.
  • Blend tomatsaucen og smag til.

Sprøde risottokugler

  • Form 20 kugler af risottoen med 1 stk mozzarellatern i midten af hver kugle.
  • Bland mel, salt og peber sammen i én skål, pisk æggene sammen i en anden skål og kom raspen i en tredje skål.
  • Vend risottokuglerne først i melblandingen, så i æg og til sidst i rasp.
  • Lad olien blive varm i en lille gryde, den skal være 180-190°. Mål med et stege- eller sukkertermometer eller test temperaturen ved at komme et lille stykke rasp i - hvis det syder, er olien klar.
  • Fritér max. 5 risottokugler ad gangen (ellers falder olien for meget i temperatur) i ca. 5 min til de er gyldne. Server aracinierne lune med tomatsaucen.

Tips til opskriften

Vi ved, at det tit er de små ting, der gør forskellen i køkkenet. Derfor deler vi de tips, vi selv bruger, når vi laver mad og udvikler opskrifter.

De sprøde risottokugler kan steges i et æbleskivejern i ca. 5-7 min. ved jævn varme med lidt fedtstof. De kan også bages i ovnen i 20-25 min. ved 200° - varmluft eller i en airfryer ved 180° i ca. 15 min.

Til tomatsaucen kan de friske tomater erstattes af tomater på dåse.

Risottokuglerne kan formes og fryses ned. Tag dem ud af fryseren ca. 3 timer, før du ønsker at fritere dem, så de når at tø op.

Næringsindhold, pr 100 g

Energiindhold:

772 kJ / 185 kcal

Energifordeling

Energi pr 100 g
Fiber: 1,3 g
Protein: 4,9 g
Fedt: 10,4 g
Kulhydrat: 17,9 g
Nyhed!

Mad med mere grønt

Få inspiration til en grønnere og mere farverig hverdag.

Vi har udviklet en ny kogebog MAD MED MERE GRØNT som giver dig masser af inspiration til grønne farverige retter, der gør det nemt at spise både varieret og smagfuldt hver dag.

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/risottokugler/