Roastbeef med bagte kartofler

1 time 5 min
Arbejdstid: 40 min
Roastbeef med bagte kartofler

Roastbeef med bagte kartofler er skøn gæstemad. Både roastbeef og de bagte kartofler passer sig selv i ovnen, mens du tager imod gæsterne. Server fx en lækker ravigotte dressing til de bagte kartofler.

Ingredienser

Roastbeef

1½ kg Roastbeef af okseinderlår
10 g Smør
1 tsk Groft salt
Friskkværnet peber
1 dl Vand

Bagte kartofler

2½ liter Vand
1 spsk Groft salt
2½ kg Skrubbede bagekartofler

Ravigottedressing

½ liter Creme fraiche
½ dl Ravigottesauce
¾ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
2 dl Piskefløde - pisket til let skum

Tilbehør

300 g Blandet grøn salat

Sådan gør du

Roastbeef

  • Brun kødet på alle sider i gyldent smør i en pande - ca. 3 min. i alt.
  • Læg roastbeefen i en lille bradepande og sæt evt. et stegetermometer i stegen. Drys med salt og peber. Kog panden af med vandet og hæld det ved kødet.
  • Steg midt i ovnen ved 175°. Tag stegen ud efter ca. 30 min. og mål kødets centrumstemperatur. Den skal være ca. 55° (rosa).
  • Steg evt. kødet færdigt og tag det ud af ovnen.
  • Lad stegen hvile tildækket i ca. ½ time. Skru op for ovnen til 250°.

Bagte kartofler

  • Skru op for ovnen til 250° traditionel ovn.
  • Bring imens vand og salt i kog i en stor gryde. Kog kartoflerne i ca. 5 min. Hæld vandet fra og fordel kartoflerne på en plade med bagepapir. Bag kartoflerne midt i ovnen i ca. ½ time - mens stegen hviler.

Ravigottedressing

  • Vend fraiche, ravigottesauce, salt og peber sammen. Vend forsigtigt flødeskummet i blandingen. Lad dressingen trække tildækket i køleskabet i mindst ½ time. Smag til.

Anretning

  • Skær kødet i skiver og anret på et varmt fad.
  • Skær et kryds i kartoflerne og server med ravigottedressing og grøn salat.

Ravigottedressingen (minus flødeskum) kan forberedes dagen før.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

22203 kJ / 5307 kcal

Næringsindhold pr. 100g

289 kJ / 69 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,7 g
Protein: 31,2 % 5,3 g
Kulhydrat: 34,1 % 5,8 g
Fedt: 34,7 % 2,7 g
Relateret video Sådan pisker du flødeskum

Vil du have perfekt pisket flødeskum? Så se her hvordan Karolines Køkkenskole pisker et luftigt og cremet flødeskum.

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/roastbeef-med-bagte-kartofler/