Spaghetti med agurk, chili, løvstikke og hvidløg

Spaghetti med agurk, chili, løvstikke og hvidløg

30 min
En dejlig cremet pastasauce af madlavningsfløde og salatost smyger sig om pastaen sammen med bl.a. strimler af agurk. Spaghettien er krydret med chili, hvidløg og ikke mindst løvtikke.

Sådan gør du

  • Bring vand tilsat salt i kog i en stor, tykbundet gryde. Kog spaghettien 8-9 min. til den er mør uden at være blød. Lad spaghettien dryppe af i et dørslag og kom den derefter tilbage i gryden.
  • Flæk agurkerne og skrab kernerne ud med en teske. Skær agurkerne i lange tynde strimler med en tyndskræller - skær det sidste, som er svært at strimle, i små tern.
  • Mos osten og rør den sammen med fløde og peber - evt. i en hurtighakker. Vend osteblanding og agurk sammen med spaghettien. Varm hurtigt igennem.
  • Lad imens olien blive varm i en pande. Kom forårsløg, hvidløg, chili i panden og svits i ca. 1 min. Tilsæt løvstikke og smag til.
  • Kom spaghettien i 4 varme dybe tallerkener. Fordel den lune løgblanding på toppen, drys med salt og server straks.
Velbekomme!
Tip

Løvstikken har en dejlig kraftig smag, men sæsonen er ret kort, så brug i stedet basilikum, persille eller koriander, hvis ikke du kan få fat i løvstikken.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

9244 kJ / 2209 kcal

Næringsindhold pr. 100g

481 kJ / 115 kcal

Energifordeling
Energifordeling Næringsindhold pr. 100g
Fiber: - 0,9 g
Protein: 14,2 % 4 g
Kulhydrat: 59,5 % 16,8 g
Fedt: 26,3 % 3,4 g
Relateret video
Sådan koger du pasta

Hvordan koger man pasta helt perfekt – også når det skal være al dente? Det viser Karolines Køkkenskole dig i denne video.

Ingredienser

Vand
3 liter
Groft salt
1 spsk
Tørret spaghetti
400 g
Agurker (ca. 600 g)
2
Olivenolie
2 spsk
Forårsløg i tynde ringe (ca. 100 g)
1 bundt
Små hakkede fed hvidløg
3
Finthakket rød chilipeber
2 spsk
Strimlede friske løvstikkeblade
1 dl
Flagesalt
1 tsk