Spaghetti med mørbrad, tomat og æble

Spaghetti med mørbrad, tomat og æble

30 min
Spaghetti med mørbrad, tomat og æble er dejlig aftensmad i sensommeren, når der er masser af danske tomater og de første discovery æbler er modne. Men spaghetti med mørbrad, tomat og æble kan nu spises hele året. Måske som en afløser eller et supplement til den legendariske spaghetti med kødsauce.
https://www.arla.dk/opskrifter/spaghetti-med-morbrad-tomat-og-able/

Sådan gør du

Mørbrad
  • Lad smørret blive gyldent i en sauterpande. Tilsæt hvidløg.
  • Brun mørbradskiverne på alle sider, ca. 3 min. i alt.
  • Tag kød og hvidløg op og hold det varmt.
Tomat, æble og løg
  • Kom løgene i panden og steg ved jævn varme i ca. 1 min. Tilsæt æbler, tomater, rosmarin og salt og steg i yderligere ca. 3 min. Vend det stegte kød og hvidløg i og smag til.
Spaghetti og tomatsauce
  • Bring imens vand tilsat salt i kog i en gryde. Kog spaghettien 10-11 min., til den er mør uden at være blød. Lad spaghettien dryppe af i et dørslag.
  • Kom tomater, fløde og bouillon-pulver i gryden og varm godt igennem.
  • Vend spagettien i tomatsaucen og kom det i en stor varm skål.
  • Fordel kød og grøntsager på toppen og server straks.

Du kan skifte romarinen ud med andre af de typiske italienske krydderurter, fx basilikum eller timian. Du kan også bruge persille.

Energiindhold for hele retten:

9518 kJ / 2275 kcal

Næringsindhold pr. 100g

405 kJ / 97 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 2 g
Protein: 24,1 % 5,7 g
Kulhydrat: 47 % 11,2 g
Fedt: 28,9 % 3,2 g
Relateret video
Sådan afpudser du en svinemørbrad

Det er hurtigt og nemt at afpudse en svinemørbrad. Karolines Køkkenskole viser dig, hvordan du med få trin afpudser en svinemørbrad.

Ingredienser

Mørbrad
20 g Smør
3 Små fed hvidløg i skiver
1 Afpudset svinemørbrad i 1 cm skiver (ca. 400 g)
Tomat, æble og løg
2 Rødløg i tynde både (ca. 150 g)
3 Æbler i tynde både, fx discovery (ca. 300 g)
250 g Cherrytomater i halve, evt. en blanding af røde og gule
2 spsk Finthakket frisk rosmarin
1¼ tsk Groft salt
Spaghetti og tomatsauce
2½ liter Vand
2½ tsk Groft salt
300 g Tørret fuldkornsspaghetti
1 dåse Hakkede tomater (ca. 400 g)
1 dl Piskefløde
1 spsk Grøntsagsbouillon-pulver
Pynt
Bløde rosmarinkviste