Stegte sild med æbledressing

45 min
Stegte sild med æbledressing

Lækre sprødstegte sild krydret med persille og citronskal. Dertil en frisk og cremet æbledressing.....ikke så ringe endda!

Ingredienser

8 Rensede ferske dobbelt sildefileter (ca. 500 g)
½ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
1 Sammenpisket æg
4 spsk Rasp
2 spsk Hvedemel
3 spsk Hakket persille
2 tsk Fintrevet citronskal (usprøjtet)
1 tsk Groft salt
Friskkværnet peber
25 g Smør

Æbledressing

3½ dl Creme fraiche
2 Finthakkede æbler, fx Ingridmarie (ca. 125 g)
1 stilk Finthakket bladselleri (ca. 50 g)
1 tsk Karry
1 tsk Sukker
½ tsk Groft salt
Friskkværnet peber

Tilbehør

800 g Kartofler - koges
450 g Blandet salat

Sådan gør du

  • Klip finnerne af sildefileterne og fjern eventuelle ben. Skyl og tør sildene. Drys kødsiden med salt og peber og luk sildene. Vend dem i sammenpisket æg og i en blanding af rasp, hvedemel, persille, citronskal, salt og peber. Lad smørret blive gyldent i en pande og steg sildefileterne heri, ca. 4 min. på hver side - pres med en paletkniv så de ikke åbner sig.

Æbledressing

  • Bland forsigtigt cremefraiche med de øvrige ingredienser, og smag til. Stil dressingen tildækket i køleskabet i ca. ½ time. Rør den op inden serveringen og smag til.

Silden har sæson hele året, men spisekvaliteten er bedst i to perioder: februar-april (vårsild) og august-oktober (høstsild).

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

9538 kJ / 2280 kcal

Næringsindhold pr. 100g

392 kJ / 94 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,3 g
Protein: 23,3 % 5,4 g
Kulhydrat: 36,7 % 8,5 g
Fedt: 40 % 4,2 g

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/stegte-sild-med-abledressing/