Tonkatsu

Tonkatsu

30 min
Tonkatsu er navnet på en japansk specialitet, der er en sprød paneret schnitzel, som skæres i skiver og serveres med tonkatsusauce - en sojasauce bestående af ketchup, soja, worcestershiresauce og sambal oelek. Tonkatsu serveres her med jasminris og en sprød kålsalat.

Sådan gør du

Tonkatsusauce
  • Rør alle ingredienserne sammen i en skål.
  • Stil den tildækket til servering.
Japansk kålsalat
  • Vend fraiche, sojasauce, sesamolie og salt sammen til en dressing.
  • Vend spidskål, gulerødder og salatløg i dressingen og smag til.
Tonkatsu
  • Bank schnitzlerne til ½ cm tynde skiver.
  • Kom pankorasp i én tallerken, pisk æggene i en anden og bland mel, salt og peber i en tredje tallerken.
  • Vend schnitzlerne først i mel, så i æg og til sidst i pankorasp.
  • Lad en pande blive godt varm og tilsæt halvdelen af olien og smørret.
  • Steg 2 schnitzler ved kraftig varme i ca. 3 minutter på hver side.
  • Tag dem af panden og hold dem varme under et viskestykke.
  • Tør panden af og gentag med resten af fedtstoffet og de sidste 2 schnitzler.
  • Skær schnitzlerne i skiver og læg dem på et fad.
  • Hæld tonkatsusaucen over.
  • Pynt kålsalat og ris med sesamfrø og korianderblade og server sammen med kødet.

Hvis du bliver helt vild med tonkatsusaucen, så lav en større portion og prøv den til andre retter - fx kylling eller fisk.

Energiindhold for hele retten:

15615 kJ / 3732 kcal

Næringsindhold pr. 100g

781 kJ / 187 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,4 g
Protein: 19,7 % 9 g
Kulhydrat: 46,3 % 21,3 g
Fedt: 34 % 7,2 g
Mere inspiration

Mere mad fra Østen.

Kimchi
60+ min
Kimchi
(37)
Relateret video
Hvordan koger man ris

Karolines Køkkenskole viser, hvordan du koger ris – med den helt rette konsistens. Og du vil få ros og ikke ris for dine ris. 

Ingredienser

Tonkatsusauce
½ dl Tomatketchup
2 spsk Worcestershiresauce
2 spsk Sojasauce
2 spsk Sambal oelek
1 spsk Sukker
Japansk kålsalat
1½ dl Fraiche
1½ spsk Sojasauce
2 tsk Sesamolie
½ tsk Salt
300 g Fintsnittet spidskål
1 Strimlet gulerod (ca. 125 g)
1 Fintsnittet salatløg (ca. 75 g)
Tonkatsu
600 g Skinkeschnitzler
2 dl Pankorasp
1 Æg
½ dl Hvedemel
1 tsk Salt
Friskkværnet peber
1 spsk Rapsolie
40 g Smør
Til servering
320 g Jasminris - koges
2 tsk Sorte sesamfrø
2 dl Frisk koriander