Torsk i ovn

45 min
Torsk i ovn

Torsk i ovn er virkelig nem og hurtig at tilberede. Her har vi valgt gulerod, selleri og løg - men andre grøntsager vil også klæde torsken. Torsk i ovn passer sig selv i ovnen, mens du enten koger kartofler eller varmer brød. Er du til mere spicy aftensmad, kan du sagtens krydre torsk i ovn med chili, sambal oelek eller karry.

Ingredienser

600 g Torsk
1 tsk Groft salt
½ tsk Citronpeber
15 g Smør
1 Finthakket løg (ca. 100 g)
150 g Skrællet knoldselleri i tern
150 g Gulerødder i tern
2½ dl Madlavningsfløde
½ dl Finthakket frisk dild

Tilbehør

1 kg Kogte kartofler, evt. lavet til mos

Sådan gør du

  • Læg torsken i et ovnfast fad og drys med salt og citronpeber.
  • Lad smørret smelte i en gryde og steg løg og grøntsager i ca. 2 min. ved jævn varme. Tilsæt fløde og kog i ca. 5 min.
  • Tilsæt fløde og kog i ca. 5 min.
  • Hæld grøntsagsfløden over torsken og bag den midt i ovnen i ca. 25 min. ved 200° - traditionel ovn.
  • Drys med dild og evt. lidt citronpeber.
  • Server med kogte kartofler eller kartoffelmos.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

7357 kJ / 1758 kcal

Næringsindhold pr. 100g

323 kJ / 77 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,4 g
Protein: 32,8 % 6,2 g
Kulhydrat: 48 % 9,1 g
Fedt: 19,2 % 1,7 g

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/torsk-i-ovn/