Sprøde tostadas med stegte svampe

30 min
Arbejdstid: 30 min
Sprøde tostadas med stegte svampe

Tostadas er sprøde tacos, som kan købes færdige i større supermarkeder, men man kan også meget nemt lave dem selv. Du skal bare pensle tortillas med lidt olie og bage dem nogle minutter i ovnen. Vi topper vores tostadas med en lille umami-bombe i form at stegte svampe, men tostadas kan toppes med nærmest hvad som helst.

Tilføj alle ingredienser til Nemlig 🛒

Åben indkøbslisten

Ingredienser

Tostadas

8 Små tortillaer
1 spsk Olie
½ tsk Salt

Stegte svampe

250 g Blandede svampe
20 g Smør
1 Løg i tynde skiver
1 Finthakket fed hvidløg
2 spsk Soja
2 tsk Tørret oregano
1 tsk Stødt spidskommen
¼ tsk Cayennepeber
1½ tsk Sukker
1 spsk Friskpresset limesaft

Topping

2 Avocadoer
1 spsk Friskpresset limesaft
½ tsk Salt
200 g Fintsnittet romainesalat
1 dl Creme fraiche
Evt. korianderblade og limebåde

Sådan gør du

Tostadas

  • Læg tortillaerne på 2 plader med bagepapir, pensl dem med olien og drys med salt.
  • Bag dem i ca. 5 min ved 200° - varmluft eller til de er gyldne og sprøde.

Stegte svampe

  • Skær eller riv svampene i mindre stykker og smelt smørret i en pande.
  • Steg løg og hvidløg ved jævn varme i ca. 3 min. til de er klare og bløde. Skub løgene ud i siden af panden og skru op for varmen.
  • Kom svampene på panden og lad dem stege ca. 2 min. uden du rører i dem. Steg svampene så de får stegeskorpe og vend dem sammen med løg og hvidløg.
  • Skru ned til svag varme. Tilsæt soja, krydderier og sukker og rør rundt. Sluk for varmen, tilsæt limesaft og smag til.

Topping

  • Mos avocadoerne med limesaft og salt.
  • Fordel avocadomosen, svampefyldet og salaten på de sprøde tostadas. Top med fraiche og evt. korianderblade og limebåde.

Næringsindhold, pr 100 g

Energiindhold:

578 kJ / 138 kcal

Energifordeling

Energi pr 100 g
Fiber: 2,9 g
Protein: 3,2 g
Fedt: 8,9 g
Kulhydrat: 11,4 g

Mad med mere grønt

Få inspiration til en grønnere og mere farverig hverdag.

Vi har udviklet en ny kogebog MAD MED MERE GRØNT som giver dig masser af inspiration til grønne farverige retter, der gør det nemt at spise både varieret og smagfuldt hver dag.

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og i vores nye kogebog Mad Med Mere Grønt.

Mad med mere bælg

✨NYHED✨ - download vores nye e-kogebog

14 helt nye opskrifter med bønner og linser – nem inspiration til velkendte hverdagsretter uden at gå på kompromis med smagen

👉 Hent e-kogebogen – og få de nyeste opskrifter og idéer, der gør det nemt at komme i gang med bælgfrugter

Mad med mere bælg
https://www.arla.dk/opskrifter/tostadas-med-svampe/