Vandbakkelseskrans

Vandbakkelseskrans

60+ min
Hjemmelavet vandbakkelseskrans giver med garanti gæsterne smil på læben. Denne vandbakkelskrans er fyldt med hjemmelavet råcreme og pyntet med flormelis og frysetørrede hindbær. Den smager himmelsk! Du kan bruge vandbakkelsesdejen til 16 vandbakkelser, til 2 stænger eller til en kagemand eller kagekone. Brug en sprøjtepose og din fantasi - og pynt efter lyst og anledning.
https://www.arla.dk/opskrifter/vandbakkelseskrans/

Sådan gør du

Vandbakkelseskrans
  • Bring vand og smør i kog i en tykbundet gryde. Kom sukker og mel i på en gang og rør dejen godt.
  • Varm den igennem til den slipper gryde og ske. Kom dejen i en røreskål og afkøl den lidt.
  • Pisk æggene let sammen et ad gangen, og tilsæt dem til dejen lidt efter lidt, under stadig omrøring. Dejen må ikke være for lind.
  • Tegn en cirkel på et stykke bagepapir (ca. 20 cm i diameter). Læg papiret på en bageplade.
  • Fyld dejen i en sprøjtepose, og sprøjt en ring ud på den tegnede cirkel.
  • Sprøjt endnu en ring udenfor den første, og helt tæt op ad denne. Fordel resten af dejen ovenpå de to første ringe.
  • Bag kransen nederst i ovnen ca. 35 min. ved 200° - traditionel ovn.
  • Luk ikke ovndøren op de første 20 min. af bagetiden, da kransen så falder sammen.
Råcreme
  • Pisk æggeblommer med flormelis og vaniljekorn.
  • Pisk fløden stiv og vend den forsigtigt ned i æggemassen.
Ved serveringen
  • Flæk den afkølede krans og læg den sammen med råcreme.
  • Pynt med sigtet flormelis og frysetørrede hindbær.

Du kan i stedet for en krans lave 16 vandbakkelser (a ca. 2 spsk dej). Bag vandbakkelserne ca. ½ time ved 200°. Pynt dem ca. 100 g smeltet chokolade. Flæk vandbakkelserne og fyld dem med råcreme eller flødeskum.

Energiindhold for hele retten:

9708 kJ / 2320 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1129 kJ / 270 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,4 g
Protein: 6,7 % 4,4 g
Kulhydrat: 18,2 % 12,1 g
Fedt: 75,1 % 22,9 g
Relateret video
Sådan flækker du en vaniljestang

Se hvordan du får kornene ud af en vaniljestang med Karolines Køkkenskole – og få inspiration til hjemmelavet vaniljesukker.

Ingredienser

Vandbakkelseskrans
2 dl Vand
100 g Smør
½ tsk Sukker
100 g Hvedemel (ca. 1½ dl)
3 Æg
Råcreme
2 Æggeblommer
2 spsk Flormelis
½ Vaniljestang - kornene herfra
¼ liter Piskefløde
Pynt
Flormelis
Frysetørrede hindbær