Frisk pasta med tun og citron

Frisk pasta med tun og citron

30 min
Frisk pasta med tun og citron er en super hurtig og nem pastaret - som også er rigtig velsmagende. Flere af ingredienserne er nogle af dem man ofte har på lager derhjemme: Tun på dåse, løg, frosne ærter og citron. Så det er nemt at købe de få ingredienser, der måske mangler. Server frisk pasta med tun og citron til aftensmad på en fiskedag - her kan både børn og voksne være med. Og måske kan de større børn stå for at lave aftensmaden.
https://www.arla.dk/opskrifter/frisk-pasta-med-tun-og-citron/

Sådan gør du

Pasta med tun
  • Kom pasta i en gryde med kogende vand tilsat salt. Bring pastaen i kog og kog den uden låg ca. 2 min. - pastaen skal være mør, men ikke blød.
  • Tilsæt bladselleri, rødløg og ærter. Lad pasta og grøntsagerne dryppe af i et dørslag.
  • Kom pasta og grøntsager tilbage i gryden sammen med fløde, pesto, citronskal, salt og peber. Vend godt rundt.
  • Kom til sidst tun i og smag til.
  • Anret pastaretten i en skål, pynt med bladselleriblade og server straks.

Skal du lave denne ret til mange, er det nemmere at bruge tørret spaghetti. Beregn ca. 100 g tørret spaghetti pr. person. Og tilsæt først ærter og de øvrige grøntsager de sidste 2 min. af kogetiden.

I stedet for at bruge madlavningsfløde og pesto kan du bruge 200 g Buko® Grøn Pikant.

Energiindhold for hele retten:

7669 kJ / 1833 kcal

Næringsindhold pr. 100g

333 kJ / 80 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,2 g
Protein: 31,8 % 6,2 g
Kulhydrat: 37,8 % 7,4 g
Fedt: 30,4 % 2,7 g
Mere inspiration

Endnu en nem og hurtig pastaret med fisk.

Relateret video
Sådan snitter du løg

Mangler du teknikken til at snitte løg hurtigt og effektivt? Karolines Køkkenskole viser, hvor nemt det er at snitte løg med den rigtige teknik. 

Ingredienser

Pasta med tun
500 g Frisk pasta, fx tagliolini
4 liter Vand
4 tsk Groft salt
8 stilke Bladselleri i tynde skiver (ca. 200 g)
1 Stort rødløg i tynde både (ca. 100 g)
300 g Frosne ærter
2 dl Madlavningsfløde
3 spsk Basilikumpesto
1 spsk Fintrevet citronskal (usprøjtet)
1 tsk Groft salt
Groftkværnet peber
2 dåser Afdryppet tun i vand
Pynt
Blade af bladselleri