Vegetarisk enchiladas

45 min
Arbejdstid: 30 min
Vegetarisk enchiladas

Vegetariske enchiladas med klassisk enchilada sauce og lækkert, smagfuldt fyld af søde kartofler, sorte bønner, peberfrugt og majs. De mexicanske pandekager fyldes, rulles og bages i ovnen, til de er varme og let sprøde i kanten. Server dem med en frisk, grøn topping og et strejf af lime.

Ny
Tilføj alle ingredienser til Nemlig 🛒

Åben indkøbslisten

Ingredienser

Enchilada sauce

20 g Smør
½ tsk Stødt spidskommen
½ tsk Paprika
½ tsk Tørret oregano
½ tsk Løgpulver
2 spsk Hvedemel
3 spsk Tomatpuré
3½ dl Hønsebouillon
1 tsk Salt
Friskkværnet peber

Fyld

500 g Søde kartofler i små tern
1 spsk Olie
2 Finthakkede løg
3 Finthakkede fed hvidløg
2 spsk Tomatpuré
1 spsk Stødt spidskommen
1 spsk Paprika
1 tsk Tørrede chiliflager
1 dåse Hakkede tomater
240 g Kogte sorte bønner *
2 Røde peberfrugter i små tern
140 g Majs
2 tsk Salt
Friskkværnet peber
* kogte sorte bønner svarer til 1 ds drænede bønner eller 120 g tørrede bønner, som skal udblødes og koges
6 Mellem tortillaer, gerne fuldkorn
150 g Revet cheddar

Topping

1 bundt Snittede forårsløg
1 dl Grofthakket frisk koriander
1 Lime - skal og saft heraf
1 dl Fraiche
Evt finthakket grøn chili eller syltede jalapenos

Sådan gør du

Enchilada sauce

  • Smelt smørret i en gryde og svits krydderierne ved høj varme i ca. 1 min.
  • Tilsæt mel og tomatpuré og lad det bage sammen med smørret under omrøring i ca. 15 sek.
  • Tilsæt ca. ⅓ af bouillonen og varm blandingen igennem under omrøring, til den er glat.
  • Tilsæt endnu ⅓ af bouillonen og derefter den sidste ⅓ på samme måde.
  • Rør salt og peber i saucen og lad den koge ved svag varme i ca. 2 min. under omrøring. Sluk for varmen.

Fyld

  • Bag kartoflerne midt i ovnen i ca. 15 min. ved 225° - traditionel ovn.
  • Varm olien i en pande og svits løg, hvidløg, tomatpuré og krydderier ved høj varme i ca. 5 min eller til løgene er klare.
  • Tilsæt tomater, bønner, peberfrugt, majs, de bagte søde kartofler, salt og peber og lad det simre i ca. 5 min. Smag til.
  • Smør halvdelen af enchilada saucen i bunden af et ovnfast fad.
  • Fordel fyldet på tortillaerne og rul dem sammen. Kom dem i fadet og smør dem med resten af saucen. Fordel osten henover.
  • Bag tortillaerne midt i ovnen i 15-20 min. ved 225° - tradtionel ovn eller til de er gyldne.

Toppings

  • Bland forårsløg, koriander, limeskal og -saft sammen.
  • Server enchiladas med den grønne topping, fraiche og evt. frisk chili.

Næringsindhold

Energiindhold:

11997 kJ / 2867 kcal

Energifordeling

Energi
Fiber: 57,6 g
Protein: 111,1 g
Fedt: 116,1 g
Kulhydrat: 341,9 g

Mad med mere grønt

Få inspiration til en grønnere og mere farverig hverdag.

Vi har udviklet en ny kogebog MAD MED MERE GRØNT som giver dig masser af inspiration til grønne farverige retter, der gør det nemt at spise både varieret og smagfuldt hver dag.

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/vegetarisk-enchiladas/