Vitello tonnato

10 timer
Arbejdstid: 45 min
Vitello tonnato

Den klassiske italienske forret der smager forrygende. Vitello tonnato er tynde skiver af kogt kalvekød, der bliver serveret med en cremet tunsauce, kapers og citron. Vi har desuden toppet retten med frisk rucola og sprød romainesalat, som giver retten et grønt, let og elegant løft. Vitello tonnato er at finde på mange italienske menukort - følg denne opskrift og få en hjemmelavet vitello tonnato, som smager helt autentisk.

Tilføj alle ingredienser til Nemlig 🛒

Åben indkøbslisten

Ingredienser

Dagen før

1 kg Kalveinderlår
2½ liter Vand
1 Løg i kvarte
3 Små fed hvidløg
2 Laurbærblade
10 Sorte peberkorn
1½ spsk Groft salt

Tunsauce

1 dåse Tun i vand (ca. 100 g)
2 Hårdkogte æg
4 Ansjosfileter
2½ spsk Olivenolie
½ dl Mayonnaise
½ dl Creme fraiche
1 spsk Dijonsennep
½ spsk Friskpresset citronsaft
¼ tsk Groft salt
Friskkværnet peber

Topping

4 spsk Kapers uden lage
150 g Grofthakket romainesalat
100 g Rucolasalat
1 Citron (usprøjtet)

Server med

Landbrød

Sådan gør du

Dagen før

  • Gå kalveinderlåret efter for sener og hinder.
  • Bring vandet i kog og læg kødet i gryden. Bring atter vandet i kog og skum for urenheder.
  • Tilsæt grøntsager og de øvrige ingredienser og kog kødet ved svag varme og under låg i ca. 45 min.
  • Tag gryden af varmen og lad kalvekødet trække i suppen, stadig under låg, i ca. 30 min. Stil gryden på køl og lad kødet trække i suppen til næste dag.

Tunsauce

  • Hæld vandet fra tunen.
  • Tag æggeblommerne ud af de hårdkogte æg. Hak hviderne og gem dem til senere.
  • Kom æggeblommer, tun, ansjoser, olivenolie og ½ dl suppelage (fra kødet) i en skål og blend det til en ensartet sauce med en stavblender. Tilsæt evt. lidt mere kogelage, hvis du ønsker tunsaucen lidt tyndere.
  • Rør mayonnaise, sennep, citronsaft, salt og peber i saucen. Smag til - tunsaucen skal smage kraftigt.

Sådan anretter du vitello tonnato

  • Tag det kolde kød op af suppen og skær det i så tynde skiver som muligt.
  • Anret kødet på et fad eller 8 portionstallerkener og fordel tunsaucen henover kødet.
  • Top med kapers og salater. Riv citronskal henover retten og server med brød.

Tips til opskriften

Vi ved, at det tit er de små ting, der gør forskellen i køkkenet. Derfor deler vi de tips, vi selv bruger, når vi laver mad og udvikler opskrifter.

Du kan spare tid i køkkenet ved at købe en god roastbeef i stedet for selv at tilberede kødet. Det smager også godt at fritere dine kapers, det giver lidt knas.

Næringsindhold, pr 100 g

Energiindhold:

263 kJ / 63 kcal

Energifordeling

Energi pr 100 g
Fiber: 0,3 g
Protein: 6,1 g
Fedt: 2,6 g
Kulhydrat: 3,7 g

Mad med mere grønt

Få inspiration til en grønnere og mere farverig hverdag.

Vi har udviklet en ny kogebog MAD MED MERE GRØNT som giver dig masser af inspiration til grønne farverige retter, der gør det nemt at spise både varieret og smagfuldt hver dag.

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/vitello-tonnato/