Bruschetta med kakifrugt

30 min
Arbejdstid: 30 min
Tilberedningstid: 30 min
Bruschetta med kakifrugt

Super lækker bruschetta, du kan nyde, når tomater ikke er i sæson. Kaki - eller sharonfrugt som den også kaldes - er en sød, orange frugt, der har sæson om vinteren. Den kan spises som den er eller du kan lave den til en lækker salsa med rødløg, frisk basilikum og citronsaft, som vi har gjort i denne opskrift. Serveret på ristet hvidløgsbrød og avocadocreme har du en skøn vinterversion af bruschetta med smagen af sommer.

Ny
Bestil ingredienserne hos Nemlig

Som noget nyt tester vi muligheden for at sende ingredienserne fra vores opskrifter til Nemlig. Klik på knappen nedenfor for at fortsætte.

Åben indkøbslisten

Ingredienser

15 g Smør
2 skiver Brød
1 Fed hvidløg

Avocadocreme

1 Avocado
200 g Hytteost
½ tsk Groft salt

Kakisalsa

250 g Kaki eller sharonfrugt i tern
1 Finthakket rødløg
1 dl Grofthakkede basilikumblade
Saft af ½ Citron
½ tsk Groft salt

Sådan gør du

  • Smelt smørret i en pande. Rist brødskiverne på panden ved middel varme til de får farve og bliver sprøde. Gnid dem med hvidløgsfeddet.
  • Mos avocadoen i en skål og vend den med hytteost og salt.
  • Bland alle ingredienserne til kakisalsaen i en skål og smag til.
  • Fordel avocadocremen på brødskiverne og top med salsaen.

Tips til opskriften

Vi ved, at det tit er de små ting, der gør forskellen i køkkenet. Derfor deler vi de tips, vi selv bruger, når vi laver mad og udvikler opskrifter.

Du kan vælge at grille skiver af sharonfrugten, evt. på en grillpande, inden du laver den til salsa.

Næringsindhold

Energiindhold:

3770 kJ / 901 kcal

Energifordeling

Energi
Fiber: 19,5 g
Protein: 36,5 g
Fedt: 43,3 g
Kulhydrat: 91 g
Nyhed!

Mad med mere grønt

Få inspiration til en grønnere og mere farverig hverdag.

Vi har udviklet en ny kogebog MAD MED MERE GRØNT som giver dig masser af inspiration til grønne farverige retter, der gør det nemt at spise både varieret og smagfuldt hver dag.

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/brushetta-med-kakifrugt/