Chokolade creme brulée
Chokolade creme brulée er en chokoladevariant af den klassiske franske dessert creme brulée - og er nærmest uimodståelig for chokoladeelskere. Desserten består af en fløjlsblød chokoladecreme, der er gemt under et knasende sprødt lag sukker. Spis den som den lille chokoladebombe den er eller anret den som en del af en desserttallerken, fx med sorbet, granité eller frisk frugt. Appelsin og ananas er lækkert sammen med chokolade. Creme brulée er kan laves i god tid og er både dejlig og nem at servere til gæstemiddage eller som nytårsdessert.
Ingredienser
|
4 dl
Piskefløde
|
|
|---|---|
|
1 dl
Mælk
|
|
|
6
Æggeblommer
|
|
|
125 g
Hakket mørk chokolade eller chokoladeknapper
|
|
|
100 g
Sukker (ca. 1¼ dl)
|
|
|
1
Vaniljestang - kornene heraf
|
Ved servering
|
1 dl
Rørsukker
|
|
|---|---|
|
Evt. frisk frugt, fx ananas eller appelsinfileter
|
Sådan gør du
Ved servering
Tips til opskriften
Vi ved, at det tit er de små ting, der gør forskellen i køkkenet. Derfor deler vi de tips, vi selv bruger, når vi laver mad og udvikler opskrifter.
Du kan fjerne luftbobler i overfladen ved at prikke dem eller flamme dem kort inden bagning. Vandbad gør creme bruléen mindre tilbøjelig til at skille og koagulere, men den kan bages uden vandbad, hvis du holder godt øje med den undervejs. Har du ingen gasbrænder, så stil skålene i et iskoldt vandbad - gerne med isterninger i vandet. Drys med sukker og grill øverst i ovnen til sukkeret lige er smeltet og gyldent. Hold godt øje, da det pludselig går stærkt. Tag skålene ud og server straks.
Skal man bruge fløde eller kan man bruge mælk?
En klassisk creme brulée laves på en blanding af fløde og lidt mælk. Man kan ikke lave den på ren mælk, men du kan godt lave den på ren fløde. Det giver en lidt tungere creme.
Hvorfor bliver min creme brulée grynet?
Typisk fordi den er blevet for varm (over 85°) eller er blevet bagt ved for høj temperatur.
Kan man lave creme brulée uden gasbrænder?
Ja, du kan karamellisere sukkeret under ovnens grill. Stil creme brulée skålene i et fad med iskoldt vand, gerne tilsat isterninger, så de forbliver kolde, mens overfladen brændes. Sørg for at grillen er meget varm, så karamelliseringen går hurtigt. Hold godt øje, for pludselig går det stærkt!
Hvor længe skal creme brulée bage?
Det afhænger af størrelsen på formen. Mellem 25–45 min. ved 125° - traditionel ovn i vandbad. Den skal være fast i kanten, men blød i midten. Creme bruléen sætter sig, når den afkøles.
Hvor længe kan creme brulée holde sig?
Før karamelliseringen 2-3 dage i køleskab. Når først toppen er karamelliseret bør den spises inden for ½ time, derefter forsvinder sprødheden.
Hvorfor sætter min creme brulée sig ikke?
Hvis din creme brulée ikke sætter sig, kan det skyldes for kort bagetid, for lav ovntemperatur eller at formen er for tyk form.
Hvor tykt skal sukkerlaget være?
Sukkeret skal drysses på creme bruléen i et meget tyndt og jævnt lag. Hæld overskydende sukker af. For meget sukker giver en hård, bitter skorpe.
Kan man lave creme brulée dagen før?
Ja, det gør den faktisk bedre. Husk blot først at karamellisere creme bruléen lige inden servering.
Hvilke forme er bedst?
Lave, brede ramekiner (2-3 cm dybe). De giver en jævn bagning og et perfekt forhold mellem creme og karamel.
Kan man fryse creme brulée?
Nej, konsistensen på creme bruléen bliver vandet efter optøning.
Hvorfor revner min karamel-top?
Det er normalt! Creme brulée skal have et knæk. Hvis den revner for meget, er sukkerlaget for tykt.
Hvordan undgår jeg bobler i cremen?
Undgå at piske cremen for kraftigt og sigt den, inden den hældes i forme. Du kan fjerne eventuelle overfladebobler ved at prikke dem med en kødnål, ske eller med en lille gasflamme.
Må toppen være blød?
Nej, den skal være hård og knasende. Hvis den er blød, er sukkeret ikke karamelliseret nok.
Er det bedst at bruge rørsukker til karamellen eller er almindeligt sukker fint?
Du kan bruge begge dele, men rørsukker giver det flotteste resultat.
Næringsindhold, pr 100 g
Energiindhold:
1313 kJ / 314 kcal
Energifordeling
| Energi pr 100 g | |
|---|---|
| Fiber: | 0,2 g |
| Protein: | 3,4 g |
| Fedt: | 20,6 g |
| Kulhydrat: | 29 g |