Chokoladekager

45 min
Fryseegnet
Chokoladekager

Disse chokoladekager går aldrig af mode - og falder altid i smag. Det er en chokoladekageopskrift der stammer fra 80érne, og det er ikke uden grund, den stadig er så populær. De lækre små chokoladesmåkager med chokolade- og nøddestykker er dejligt sprøde - og er svære at holde fingrene fra.

Ingredienser

Chokoladekager

75 g Blødt smør
100 g Sukker (ca. 1¼ dl)
50 g Brun farin (ca. ¾ dl)
1 Æg
150 g Hvedemel (ca. 2½ dl)
1 tsk Vaniljesukker
½ tsk Natron
½ tsk Fint salt
100 g Grofthakket mørk chokolade
50 g Hasselnøddekerner i halve

Sådan gør du

Chokoladekager

  • Rør smør og sukker godt sammen.
  • Rør farin og æg i.
  • Bland hvedemel sammen med vaniljesukker, natron og salt og vend det i smørblandingen.
  • Tilsæt chokolade og nøddekerner.
  • Sæt med 2 teskeer dejen i toppe på en plade med bagepapir.
  • Tryk dem flade og bag kagerne øverst i ovnen i ca. 7 min. ved 175° - traditionel ovn.
  • Spis kagerne, mens de er nybagte og lune.

Den rå dej kan også fryses - lad dejen tø på køkkenbordet i et par timer.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

10762 kJ / 2572 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1837 kJ / 439 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,8 g
Protein: 5,2 % 5,6 g
Kulhydrat: 52,6 % 56,9 g
Fedt: 42,2 % 20,9 g

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/chokoladekager/