Fisherman´s pie

1 time
Fisherman´s pie

Fiskefad i lag, som er en enkel og lækker britisk klassiker! I denne version har vi tilsat spinat.

Ingredienser

500 g Fiskefileter, fx af sej eller torsk
1 tsk Groft salt
1½ liter Vand
1 kg Skrællede kartofler
1 Grofthakket løg (ca. 75 g)
1 dl Mælk
¾ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
4 dl Let mornaysauce
½ tsk Revet muskatnød
1 tsk Fintrevet citronskal (usprøjtet)
½ tsk Groft salt
400 g Optøede spinatblade
75 g Revet cheddar- og maasdammerost

Salat af

100 g Ærter
100 g Salatblade og
¼ bundt Finthakkede forårsløg (ca. 25 g)

Tilbehør

1 Citron (usprøjtet) i både

Sådan gør du

Fisherman´s pie

  • Kom fisken i en skål og drys med salt. Stil den tildækket i køleskabet i ca. 15 min.
  • Bring vandet i kog i en gryde og kog kartofler og løg ved svag varme under låg i ca. 15 min. eller til de er møre. Hæld vandet fra og mos kartofler og løg groft. Vend mælk, salt og peber i mosen.
  • Tør saltet af fisken og skær den i mindre stykker (ca. 3 x 3 cm). Rør ostesaucen sammen med muskatnød, citronskal og salt. Pres den optøede spinat fri for væde i en sigte.
  • Læg i et ovnfast fad (ca. 20 x 20 cm) fiskestykkerne i et tæt lag og fordel saucen herpå. Fordel spinaten i et tæt jævnt lag, uden at presse dem ned i saucen. Fordel forsigtigt mosen på toppen uden at presse for meget på de øvrige lag. Lav evt. en ujævn struktur i overfladen af mosen med en gaffel og bag pien midt i ovnen i ca. ½ time ved 200° - traditionel ovn.
  • Tag fadet ud efter ca. 20 min. og drys med ost. Bag pien færdig til osten er gylden. Lad den lune fisherman's pie hvile i ca. 10 min. og server med blandet salat og citronbåde.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

8785 kJ / 2100 kcal

Næringsindhold pr. 100g

199 kJ / 48 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,9 g
Protein: 33,9 % 4 g
Kulhydrat: 43,7 % 5,1 g
Fedt: 22,4 % 1,2 g

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/fishermans-pie/