Fiskeret fra Skagen

Arbejdstid: 20 min
Fiskeret fra Skagen

Lækker fiskeret med torsk, rødspætte, rejer og muslinger. Den oprindelige fiskeret fra Skagen stammer fra Det Bedste fra Arla Karolines Køkken® fra 1972, hvor der blev brugt dåserejer og kaffefløde (dengang fandtes madlavningsfløde ikke). Hvad titlen fiskeret fra Skagen præcist er inspireret fra ved vi ikke - men måske er det blot sammensætningen af torsk, rødspætte, muslinger og rejer der gav ideen. Fiskeret fra Skagen holder stadig - det er en dejlig måde at servere en varm ret med både fisk og skaldyr.

Ingredienser

1 dåse Muslinger naturel
1 dåse Hvide aspargessnitter (ca. 425 g)
200 g Kogt torskefilet
6 Rullede, dampede rødspættefileter (ca. 350 g)
100 g Pillede, kogte rejer (ca. g)
2 dl Madlavningsfløde
20 g Smør
3 spsk Saucejævner
½ tsk Groft salt
1 spsk Hakket persille
75 g Revet cheddar- og maasdammerost (ca. dl)
2 spsk Rasp
25 g Smør

Tilbehør

Grove flutes

Sådan gør du

  • Hæld lagen fra muslingerne.
  • Lad aspargesene dryppe af i en sigte over en skål – gem aspargesvandet.
  • Læg de 2 slags fisk, rejer, muslinger og aspargessnitter i et ovnfast fad (ca. 5 x 20 x 30 cm).
  • Bring fløde og 1½ dl af aspargesvandet i kog i en gryde. Tilsæt smørret og lad det smelte i flødeblandingen.
  • Tag gryden af varmen og pisk saucejævner i.Kog saucen ved svag varme og under omrøring i ca. 1 min.
  • Tilsæt salt og persille og smag til.
  • Hæld saucen over fisk, skaldyr og asparges.
  • Drys med ost og derefter rasp og fordel smørklatter på retten.
  • Gratiner retten midt i ovnen ca. 25 min. ved 200° - traditionel ovn - eller til den er gylden.

Du kan servere Fiskeret fra Skagen som hovedret til 4, fx sammen med små kogte kartofler eller ris og dampede porrer, bønner og/eller broccoli.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

7850 kJ / 1876 kcal

Næringsindhold pr. 100g

503 kJ / 120 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,6 g
Protein: 40 % 11,8 g
Kulhydrat: 14,4 % 4,2 g
Fedt: 45,6 % 6,2 g
Relateret video Sådan fileterer du torsk

Der er ingen ben i at filetere fisk – lær hvordan du nemt fileterer torsk med Karolines Køkkenskole.

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/fiskeret-fra-skagen/