Flødekartofler

Lad retten hvile i cirka 10 minutter efter bagning. Det giver smagene tid til at samle sig og trænge bedre ind i kartoffelskiverne. Fløden sætter sig og bliver tykkere og mere cremet, så saucen ikke er flydende, og kartoffelskiverne holder formen bedre. Hviletiden gør det også lettere at skære pæne stykker, fordi lagene bliver fastere og ikke falder fra hinanden. Temperaturen falder samtidig lidt, så retten stadig er varm, men ikke så varm, at du brænder dig.

Bages flødekartofler i cirka 1 time ved 200° C i en traditionel ovn. Skær kartoflerne i tynde skiver, og læg dem lagvis med krydderier, inden du hælder piskefløden over. Tjek med en gaffel eller kniv, om kartoflerne er møre efter bagetiden. Føles de stadig faste, giv dem 5-10 minutter mere. Lad flødekartoflerne hvile tildækket i cirka 10 minutter efter bagning, så de bliver fastere og lettere at servere.

Du kan godt fryse flødekartofler. Lad retten køle helt af efter bagning, før du pakker den i en frysesikker beholder eller pose. Del gerne op i mindre portioner, så de er nemme at tø op. Flødekartoflerne holder sig i fryseren i 2-3 måneder. Tø flødekartoflerne langsomt op i køleskabet natten over. Varm dem derefter op ved lav varme i ovnen eller på komfuret, indtil de er gennemvarme. Konsistensen kan ændre sig lidt, fordi fløden kan skille, men smagen bevares som regel.

Du kan sagtens lave flødekartofler dagen før og varme dem op igen med et godt resultat. Når flødekartoflerne er bagt, skal du hurtigt lade dem køle af til stuetemperatur. Dæk dem til og sæt fadet i køleskabet natten over. Tag fadet ud cirka 30 minutter før opvarmning, så det ikke går direkte fra koldt til varm ovn. Forvarm ovnen til 175–200 grader. Dæk fadet med stanniol, hvis du vil bevare fugten, og varm retten i 20–30 minutter, indtil den er gennemvarm. Vil du have en sprød overflade, kan du fjerne stanniolen de sidste par minutter. Hvis flødekartoflerne virker tørre, kan du tilsætte lidt ekstra fløde, inden du varmer dem op. På den måde bevarer du den cremede konsistens og smagen fra den friskbagte ret.

Flødekartofler kan holde sig i køleskabet i op til to dage. Opbevar dem tildækket eller i en lufttæt beholder ved maks. 5°C. Tjek altid udseende og lugt, inden du varmer dem op igen. Vil du gemme dem længere, kan du fryse dem. Konsistensen kan dog ændre sig lidt efter optøning. Genopvarm kun flødekartofler én gang for at sikre god fødevaresikkerhed.

Du kan nemt lave flødekartoflerne laktosefri ved at skifte den almindelige piskefløde ud med en laktosefri variant. Den fungerer på samme måde og giver stadig en cremet konsistens. Kartofler, krydderier og resten af ingredienserne bruger du som i den oprindelige opskrift. Bag kartoflerne som vanligt og lad dem hvile, så får du en cremet version uden laktose.

Du kan godt forberede flødekartofler i forvejen. Bag dem færdige efter opskriften og lad dem køle af. Dæk fadet til og opbevar det i køleskabet. Når du skal servere, varmer du flødekartoflerne ved 175–200 grader i 20–30 minutter. Tilsæt eventuelt lidt ekstra fløde for at bevare den cremede konsistens. Du kan også forberede kartoflerne rå. Skræl og skær dem, læg kartoffelskiverne lagvis med krydderier og fløde i fadet. Dæk til og sæt fadet på køl til næste dag. Bag dem derefter som beskrevet. Begge metoder fungerer godt, og smagen kan endda blive mere intens efter at have stået på køl.

Følg opskriften som beskrevet i vores instruktions afsnit "Sådan gør du" ovenfor.

Kartoffelskiverne bør være omkring 2-3 mm tykke for at få de bedste flødekartofler. Den tykkelse sikrer, at kartoflerne bliver møre og suger fløden godt til sig under bagningen ved 200 grader i cirka en time. Hvis kartoffelskiverne er for tykke, kan de ende med at være hårde, mens meget tynde skiver let koger ud og mister deres struktur. Brug gerne et mandolinjern for at få ens tykkelse, men en skarp kniv kan også klare opgaven.

Fløden skal næsten dække kartoflerne, men det er ikke nødvendigt, at alle skiver er dækket helt. 400 ml piskefløde til 1 kg kartofler rækker typisk til, at de fleste skiver er dækket, mens enkelte i det øverste lag kan stikke op. Det vigtigste er, at størstedelen af kartoflerne er under fløde, så retten bliver cremet og ikke tørrer ud på toppen. Under bagning vil fløden boble op og fordele sig mellem lagene, så du behøver ikke dække kartoflerne helt fra starten

Brug piskefløde med højt fedtindhold, som opskriften anbefaler, da den binder saucen godt under bagning. Bag kartoflerne ved 200° i traditionel ovn, ikke varmluft, for at sikre jævn varme og undgå for høj temperatur. Lad flødekartoflerne hvile tildækket i cirka 10 minutter efter bagning, så saucen kan sætte sig og blive cremet.

Du skal ikke skylle kartoflerne efter skæring, inden du lægger dem i fadet til flødekartofler. Stivelsen på kartoffelskiverne hjælper med at binde fløden og giver retten en cremet og samlet konsistens. Hvis du skyller kartoflerne, kan fløden blive tyndere, ogman kan risikere at fløden skiller. Læg derfor kartoflerne direkte i det smurte fad og følg opskriften uden at skylle dem.

Hvis flødekartoflerne stadig ikke er møre efter en time ved 200°, kan du give dem 10-20 minutter ekstra, indtil kartoffelskiverne er bløde. Har du bagt ved en lavere temperatur, kan du skrue op til 200° til sidst. Det gør kartoflerne møre og giver en flot overflade. Skær kartoflerne i tyndere skiver på cirka 3-4 mm næste gang, så de bliver møre hurtigere. Når kartoflerne er bløde, skal du lade dem hvile tildækket i cirka 10 minutter, så retten sætter sig inden servering.

Brug den rette mængde piskefløde: 400 ml til 1 kg kartofler. Fløden skal dække kartoffelskiverne cirka 75 %. Skær kartoflerne tyndt, så væsken binder sig godt under bagningen. Bag ved 200 grader i en traditionel ovn. Når retten er færdig, skal du lade den hvile tildækket i cirka 10 minutter, så saucen kan sætte sig og blive cremet. Hvis overfladen ser tør ud undervejs, kan du forsigtigt hælde lidt ekstra fløde langs kanten, men undgå at tilsætte for meget væske.

Du kan sagtens bruge madlavningsfløde i stedet for piskefløde til flødekartofler. Brug samme mængde, 400 ml, og følg den samme bagetid. Retten bliver lidt mindre cremet og fyldig, fordi madlavningsfløde har lavere fedtindhold, men smagen holder stadig.

Du kan bage flødekartofler ved varmluft i stedet for traditionel ovn. Sæt temperaturen ned til cirka 180° C og bag i 45-50 minutter. Følg med undervejs, da tykkelsen på kartoffelskiverne og størrelsen på fadet kan ændre bagetiden. Retten er klar, når kartoflerne er møre, og overfladen er gylden. Lad flødekartoflerne hvile tildækket i cirka 10 minutter, inden du serverer.

Faste eller let faste kartofler som Sava eller Aspargeskartoffel er bedst til flødekartofler. De bevarer formen under bagning og suger fløden godt til sig, så kartoffelskiverne bliver møre uden at smuldre. Det passer godt til opskriften, hvor kartoflerne skæres tyndt og bages i piskefløde med krydderier. Undgå melede eller nye kartofler, da de kan blive for hårde eller miste strukturen under bagningen. Med faste kartofler får du flødekartofler med tydelige skiver og en cremet konsistens.

Du kan tilføje flere ingredienser for at give flødekartoflerne mere smag og fylde. Fintsnittede løg eller skalotteløg mellem kartoffellagene giver en mild sødme, mens finthakket hvidløg tilføjer en aromatisk smag. Revet ost som emmentaler, gouda eller mozzarella drysses over retten de sidste 15–20 minutter af bagetiden og giver et gyldent, cremet lag. Porreskiver mellem lagene tilfører mild løgsmag og lidt farve, og små buketter blomkål gør retten lettere uden at miste cremetheden. Små tern af stegt bacon giver ekstra fylde og smag. Friske krydderurter som timian eller rosmarin giver et ekstra pift, og lidt friskrevet parmesan ovenpå sammen med anden ost fungerer også godt. De fleste ingredienser lægges lagvis med kartoflerne, inden du hælder fløden over.

Du kan sagtens drysse ost på toppen af flødekartofler for ekstra smag og en gratineret overflade. Når du har lagt kartoflerne lagvis med krydderier og fløde, kan du drysse revet ost over før bagning. Alternativt tilsætter du osten de sidste 10-15 minutter, så den ikke bliver for mørk eller tør. Mozzarella giver en mild og cremet gratinering, mens parmesan skaber en mere intens og sprød overflade. Danbo eller anden mild gul ost passer godt, hvis du ønsker en blødere smag. Cheddar tilfører mere farve og kraftige smagsnuancer. Brug omkring 100-200 gram revet ost til et fad med 1 kg kartofler for et godt resultat.

Du kan sagtens tilsætte løg eller hvidløg til flødekartoflerne for at give mere smag. Skær 1-2 løg i tynde skiver eller hak dem fint og læg dem lagvis sammen med kartoflerne i fadet. Hak eller pres 1-2 fed hvidløg og fordel dem jævnt mellem kartoffellagene. Det giver retten en mild sødme og en aromatisk, let krydret smag. Følg resten af opskriften med muskatnød, salt og peber, hæld piskefløden over og bag som beskrevet. Hvis du vil, kan du svitse løgene kort på panden først for en blødere konsistens, men det er ikke nødvendigt.