Frosset flødeskum i fire varianter

3 timer
Arbejdstid: 1 time 20 min
Frosset flødeskum i fire varianter

Frosset flødeskum er en hurtig, lækker og dekorativ topping til både søde og salte varme retter.

Ingredienser

Karryflødeskum

2½ dl Piskefløde
2½ tsk Karry
¾ tsk Fint salt
Friskkværnet peber

Peberrodsflødeskum

2½ dl Piskefløde
3 spsk Fintrevet peberrod
2 spsk Friskpresset citronsaft
½ tsk Fint salt
Friskkværnet peber

Krydderurteflødeskum

2½ dl Piskefløde
1 Lille finthakket fed hvidløg
1 spsk Finthakkede estragonblade
1 spsk Finthakket frisk dild

Kakao-appelsinflødeskum

2½ dl Piskefløde
¼ dl Friskpresset appelsinsaft
3 spsk Kakaopulver
1 spsk Sukker
2 tsk Fintrevet appelsinskal (usprøjtet)

Sådan gør du

Kakao-appelsinflødeskum

  • Pisk fløden til et fast skum.
  • Tilsæt appelsinsaft, kakao, sukker og appelsinskal og vend det godt sammen.
  • Form kakao-flødeskummet til 20-25 "æg" med en ske og sæt dem på bagepapir.
  • Frys "æggene" mindst 1 time.

Karryflødeskum

  • Pisk fløden til et fast skum.
  • Tilsæt karry, salt og peber og vend det godt sammen.
  • Form karryskummet til 20-25 "æg" med en ske og sæt dem på bagepapir.
  • Frys "æggene" mindst 1 time.

Peberrodsflødeskum

  • Pisk fløden til et fast skum.
  • Tilsæt peberrod, citronsaft, salt og peber og vend det godt sammen.
  • Form peberrodsskummet til 20-25 "æg" med en ske og sæt dem på bagepapir.
  • Frys "æggene" mindst 1 time.

Krydderurteflødeskum

  • Pisk fløden til et fast skum.
  • Tilsæt hvidløg, estragon og dild og vend det godt sammen.
  • Form krydderurteskummet til 20-25 "æg" med en ske og sæt dem på bagepapir.
  • Frys "æggene" mindst 1 time.

Det er vigtigt, at flødeskummet har en fast konsistens, så det kan holde formen på frost. Modsat må den ikke overspiskes, da flødeskummet så vil skille, når det smelter i en varm ret. Flødeskummet kan holde sig længe på frost pakket i en lufttæt beholder.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

4161 kJ / 995 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1396 kJ / 334 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 2,6 g
Protein: 4,5 % 3,7 g
Kulhydrat: 10,5 % 8,6 g
Fedt: 85 % 32,1 g

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/frosset-flodeskum-i-fire-varianter/