Grøntsagsfrikadeller med tomatsalsa og dip

Grøntsagsfrikadeller med tomatsalsa og dip

60+ min
Farvestrålende og lækre grøntsagsfrikadeller med paneer, ærter, majs og mynte - her serveret med tomatsalsa og en dip af salatost. Lav evt. paneeren dagen før.

Sådan gør du

Paneer
  • Bring mælken i kog under omrøring i en tykbundet gryde. Skru ned til svag varme og tilsæt citronsaft og salt. Rør i mælken til den skiller. Læg en sigte med et rent, tyndt, fugtigt klæde, fx et viskestykke, over en skål. Hæld den skilte mælk i sigten og lad den dryppe og køle af i ca. 15 min. Saml klædet og vrid mere væde fra. Form ostekornene til en lille, flad firkant, stadig i klædet og læg den på en tallerken. Stil fx en gryde med koldt vand på ostepakken og lad paneeren køle af i køleskabet under pres - det tager ca. 1 time.
Tomatsalsa
  • Vend alle ingredienserne til salsaen sammen. Smag tomatsalsaen til og stil den tildækket på køl til servering.
Dip
  • Kom alle ingredienserne i en foodprocesssor og kør ca. 30 sek. eller til dippen er jævn. Tilsæt evt. en smule vand. Smag til og anret dippen på en tallerken. Pynt med valnødder, persilleblade og et drys paprika.
Grøntsagsfrikadeller
  • Riv den afkølede paneer groft på et rivejern og bland den med resten af ingredienserne. Lad smørret blive gyldent i en pande. Form med en ske farsen til 12 frikadeller og steg dem ved jævn til kraftig varme ca. 7 min. på hver side. Server frikadellerne med tomatsalsa, dip og brød.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

9994 kJ / 2389 kcal

Næringsindhold pr. 100g

360 kJ / 86 kcal

Energifordeling
Energifordeling Næringsindhold pr. 100g
Fiber: - 1,5 g
Protein: 20,7 % 4,4 g
Kulhydrat: 40,7 % 8,6 g
Fedt: 38,6 % 3,8 g

Ingredienser

Paneer
Mælk eller sødmælk
1 liter
Friskpresset citronsaft
1½ spsk
Groft salt
½ tsk
Tomatsalsa
Blommetomater i små tern
500 g
Agurk i små tern (ca. 300 g)
1
Finthakket rødløg (ca. 75 g)
1
Friskpresset citronsaft
2 spsk
Strimlede friske mynteblade
2 spsk
Groft salt
1 tsk
Friskkværnet peber
Dip
Salatost i tern
200 g
Valnøddekerner - gem lidt til pynt
50 g
Bredbladet persille - gem lidt til pynt
½ dl
Friskpresset citronsaft
2 spsk
Lille fed hvidløg
1
Mild paprika - gem lidt til pynt
½ tsk
Grøntsagsfrikadeller
Majs
75 g
Ekstrafine ærter
50 g
Lille finthakket fed hvidløg
1
Finthakket rød chilipeber
1 tsk
Finthakkede friske mynteblade
1 spsk
Finthakket bredbladet persille
1 spsk
Æg
1
Hvedemel
1 spsk
Groft salt
1½ tsk
Friskkværnet peber
Smør
15 g
Tilbehør
Ristede fuldkornspitabrød
4