Høne i asparges med estragon

Høne i asparges med estragon

60+ min
En klassisk forårbebuder lavet fra bunden - kogt høne med friske asparges og estragonsauce.

Sådan gør du

Kogt høne
  • Lav en suppevisk af porre, gulerod og persille.
  • Kom ingredienserne i lidt gazebind eller bind dem sammen med bomuldssnor.
  • Kom høne, suppevisk, peberkorn og salt i en gryde og fyld vand i så det lige dækker. Bring hønen i kog ved kraftig varme og under låg.
  • Skru ned og kog hønen ved svag varme, og stadig under låg. Kog hønen til den er mør - ca. 1 time.
  • Tag hønen op og pil kødet fra benene og skær det herefter i passende stykker. Hold det varmt.
  • Si og skum suppen gem ca. 4 dl til saucen.
  • Bring vand, salt og sukker i kog.
  • Skær aspargesene i passende stykker og kog dem i ca. 2 min. Tag dem op og hold dem varme.
  • Gem ca. ¼ liter aspargesvand til saucen.
Estragonsauce
  • Smelt smørret ved svag varme og uden at det bruner.
  • Pisk melet heri og tilsæt lidt efter lidt bouillon og aspargesvand.
  • Lad saucen koge ved svag varme og under omrøring i ca. 5 min.
  • Pisk æggeblommer, fløde og estragon sammen i en skål.
  • Pisk lidt af saucen herover i og kom det tilbage i resten af saucen.
  • Bring saucen til kogepunktet - men saucen må IKKE koge.
  • Tilsæt hønsekød, asparges, salt og peber og varm det.
  • Smag til og server straks sammen med godt brød eller nye kartofler.
Mere inspiration

Klassisk og meget lækker tartelet med høns i asparges.

Velbekomme!
Nem mad til i morgen

Har du overskud af høne i asparges med estragon, så er det en skøn forret dagen efter. Du kan varme retten forsigtigt op (må ikke koge) og servere enten i tarteletter eller på et stykke ristet brød.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

18674 kJ / 4463 kcal

Næringsindhold pr. 100g

284 kJ / 68 kcal

Energifordeling
Energifordeling Næringsindhold pr. 100g
Fiber: - 1 g
Protein: 47,2 % 7,9 g
Kulhydrat: 24,9 % 4,2 g
Fedt: 27,9 % 2,1 g
Relateret video
Sådan laver du en opbagt sovs

Har du brug for en hjælpende hånd til sovsen? Karolines Køkkenskole viser dig med få trin grundopskriften på en opbagt sovs.

Ingredienser

Høne og asparges
Lidt porrer
Gulerod
1
Kviste af kruspersille
Renset høne på ca. 2,2 kg eller et par kyllinger
1
Hvide peberkorn
6
Groft salt
1 spsk
Vand
1 liter
Groft salt
1 tsk
Sukker
¼ tsk
Skrællede hvide asparges
1 kg
Rensede grønne asparges
1 kg
Estragonsauce
Smør
50 g
Hvedemel
3 spsk
Hønsebouillon - fra hønen
3½ dl
Vand fra aspargene
¼ liter
Æggeblommer
2
1½ dl
Grofthakkede frisk estragon
3 spsk
Groft salt
¾ tsk
Friskkværnet hvid peber
Tilbehør
Citron (usprøjtet) i både
1
Groft brød
360 g