

Iskager
60+ min
De hjemmelavede iskager med smag henad mælkesnitte er dømt til at blive et hit blandt ungerne!
Ingredienser
Opskriften gælder for 8 personer
Iskager - 16 stk.
- 100 g mørk chokolade (ca. 55% kakao)
- 4 æg
- 150 g muscovadosukker (ca. 2½ dl)
- 60 g hvedemel (ca. 1 dl)
- 3 spsk kartoffelmel
- 3 spsk kakaopulver
- ½ tsk bagepulver
- ¼ tsk groft salt
- 450 g vaniljeflødeis
Pynt
- hvid chokolade - smeltet
Nu kan du bestille ingredienserne via REMA 1000
Sådan gør du
Sådan gør du
Iskager
Smelt chokoladen i en skål i vandbad. Pisk æg og sukker luftigt. Bland de tørre ingredienser. Rør hurtigt den smeltede chokolade og melblandingen i æggeblandingen. Beklæd en bradepande (ca. 30 x 40 cm) med bagepapir og bred dejen ud til kanterne i et jævnt lag. Bag kagebunden midt i ovnen og lad den køle af på en bagerist.
Stil isen på køkkenbordet i ca. 15 min. Halver kagebunden på den korte led. Læg 2 stykker husholdningsfilm (ca. 50 cm lange) på køkkenbordet, så de overlapper hinanden på den lange led. Placér den ene bund i midten af filmen. Skær skiver af isen og læg dem på bunden, så den er dækket i et jævnt lag - glat efter med en kniv. Læg den anden bund ovenpå og tryk den let. Fold filmen stramt op over alle sider på iskagen. Frys iskagen i mindst 1 time.
Tag iskagen ud af fryseren og pynt den med streger af smeltet hvid chokolade. Skær den frosne iskage ud i 16 stykker og server.
Bagetid
Ca. 8 min ved 200° - traditionel ovn.
Næringsindhold
- Energiindhold for hele retten: 11750 kJ
- Energifordeling:
- Fiber: 9,2 g
- Protein: 8 %
- Kulhydrat: 55 %
- Fedt: 37 %