Helt klassisk chokoladekage. Den er nem og simpel, og smager selvfølgelig så godt. Kagen har en lidt svampet konsistens og så giver appelsinen i kagen et rigtig godt modspil til kakaoen. En hjemmelavet chokoladekage af den helt traditionelle slags. Prøv chokoladekagen med letpisket flødeskum - her kan alle være med, både når den skal bages, men så sandelig også, når den skal spises.
Du kan pynte din kage med flormelis. Ønsker du ikke appelsinsmag, kan du undlade revet appelsinskal og udskifte appelsinsaft med mælk.
Du kan bage kagen i en smurt sandkageform (ca. 1½ liter). Bag kagen midt i ovnen. Du kan også lave en dobbelt portion kagedej og fordele den i en smurt bradepande (ca. 5 x 22 x 30 cm).
Kakao, appelsinskal og -saft kan erstattes af 5 spsk syltet, finthakket ingefær og 1 dåse hele, syltede grønne figner (ca. 410 g). Ingefæren vendes i kagedejen, og dejen fordeles i den smurte springform. Lad fignerne dryppe af i en sigte og stik dem ned i den rå dej, så kun toppen kan ses. Bag kagen som nævnt i opskriften.
17073 kJ / 4081 kcal
1414 kJ / 338 kcal
Energifordeling | Næringsindhold pr. 100g | |
---|---|---|
Fiber: | - | 1,1 g |
Protein: | 5 % | 4,1 g |
Kulhydrat: | 44,1 % | 36,7 g |
Fedt: | 50,9 % | 19,5 g |
Vil du have perfekt pisket flødeskum? Så se her hvordan Karolines Køkkenskole pisker et luftigt og cremet flødeskum.