Kalvekoteletter med balsamico og glaserede grøntsager

Kalvekoteletter med balsamico og glaserede grøntsager

45 min
En rigtig dejlig ret, fuld af smag. Lige til at spise, når det er koldt derude og den står på regn og rusk...men kan naturligvis også spises i solskin!

Sådan gør du

Grov kartoffelmos
  • Kom kartoflerne i en gryde med kogende vand - uden salt. Kog dem i ca. 20 min. eller til de er meget møre. Hæld vandet fra og damp kartoflerne tørre i gryden.
  • Mos dem til en grov mos. Rør smør, salt, peber og den kogende mælk i - bevar den grove konsistens.
  • Smag til og hold kartoffelmosen varm.
Glaserede løg og gulerødder
  • Lad imens halvdelen af smørret blive gyldent i en gryde. Tilsæt chalotteløgene og steg dem ved kraftig varme i ca. 2 min. eller til de har fået lidt farve.
  • Tilsæt gulerødderne og steg dem med i ca. 2 min.
  • Hæld hvidvinseddiken ved og lad den dampe næsten væk. Tilsæt resten af smørret, honning, vand, salt og peber.
  • Skru ned til svag varme og damp grøntsagerne under låg i ca. 10 min. Smag til.
Kalvekoteletter
  • Bank koteletterne let med håndroden. Varm en pande ved kraftig varme, til den er godt varm. Brun koteletterne ca. 1 min. på hver side.
  • Skru ned til jævn varme, tilsæt lidt af smørret og steg koteletterne ca. 2 min. på hver side.
  • Tag koteletterne af panden, drys med salt og peber og hold dem varme. Tør panden af med et stykke køkkenrulle.
  • Hæld balsamicoeddiken i panden og kog den ved kraftig varme i ca. 1 min. eller til den begynder at tykne.
  • Tilsæt resten af smørret og hæld balsamicoskyen i en lille varm skål.
Ved servering af kalvekoteletter med balsamico
  • Anret koteletterne med kartoffelmos og glaserede grøntsager. Hæld lidt balsamicosky over kødet og server resten til.
  • Pynt kartoffelmosen med en blanding af hakket timian og citronskal.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

7345 kJ / 1755 kcal

Næringsindhold pr. 100g

252 kJ / 60 kcal

Energifordeling
Energifordeling Næringsindhold pr. 100g
Fiber: - 1,1 g
Protein: 14,9 % 2,2 g
Kulhydrat: 55,4 % 8,2 g
Fedt: 29,7 % 2 g
Mere inspiration

Flanksteak er et mere budgedvenligt stykke kød - men stadig med masser af smag.

Flanksteak
25 min
Flanksteak
(2)

Ingredienser

Grov kartoffelmos
Melede kartofler i grove stykker
1 kg
Vand
¾ liter
Smør
20 g
Groft salt
1½ tsk
Friskkværnet peber
Kogende mælk
1½ dl
Glaserede løg og gulerødder
Smør
20 g
Pillede skalotteløg eller perleløg
250 g
Gulerødder i 1 cm skrå skiver
4
Hvidvinseddike
1 tsk
Honning
1 tsk
Vand
½ dl
Groft salt
1¼ tsk
Friskkværnet peber
Kalvekoteletter
Kalvekoteletter (ca. 175 g)
4
Smør
20 g
Groft salt
1 tsk
Friskkværnet peber
Mørk balsamicoeddike
1½ dl
Pynt
Finthakket frisk timian
Fintrevet citronskal (usprøjtet)