Kartoffeldeller med ost

45 min
Kartoffeldeller med ost

Kartoffeldeller er et lækkert grønt alternativ til både klassiske frikadeller og andre grønstsagsdeller. Her serveres kartoffeldellen med salat og cremet dip. Kartoffeldellen er en dejlig vegetarret til aftensmad - og dellerne kan bruges til madpakken, hvis der skulle blive nogle tilovers.

Ingredienser

Krydderurtedressing

250 g Kvark, græsk yoghurt eller fraiche
2 spsk Finthakket frisk dild
2 spsk Finthakket persille
3 spsk Fintklippet purløg
¼ tsk Groft salt
Friskkværnet peber

Kartoffeldeller - 16 stk.

250 g Kolde, kogte melede kartofler
140 g Revet mozzarellaost
2 Æg
1 dl Rasp
1½ spsk Fintrevet løg
1 tsk Groft salt
Friskkværnet peber
20 g Smør

Salat

1 liter Vand
3 Fintsnittede porrer (ca. 300 g)
4 Farvede gulerødder i lange strimler (ca. 300 g)

Tilbehør

200 g Groft brød

Sådan gør du

Krydderurtedressing

  • Vend alle ingredienserne sammen og stil dressingen tildækket i køleskabet i mindst 15 min.
  • Smag til.

Kartoffeldeller

  • Kom kartoflerne i en skål og mos dem med en gaffel.
  • Tilsæt ost, æg, rasp, løg og krydderier og rør blandingen godt sammen.
  • Lad halvdelen af smørret blive gyldent i en pande.
  • Form halvdelen af kartoffelblandingen til 8 små deller, fx med en ske. Steg dellerne på 3 sider ved jævn varme (ca. 7 min. i alt).
  • Tag de stegte kartoffelfdeller op af panden og hold dem varme. Steg de sidste deller i resten af smørret.

Salat

  • Bring vandet i kog i en gryde og kog porrerne i ca. 1 min.
  • Skyl dem i koldt vand og dup dem tørre med et viskestykke.
  • Vend porrer og gulerødder sammen med dressingen, anret salaten på et fad og server den sammen med brød og de lune deller.

Har du lyst til en ekstra spark smag i dine kartoffeldeller - så prøv at udskifte den revne mozzarella med TexMex revet ost.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

8042 kJ / 1922 kcal

Næringsindhold pr. 100g

303 kJ / 73 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,4 g
Protein: 24,5 % 4,4 g
Kulhydrat: 47,2 % 8,4 g
Fedt: 28,3 % 2,3 g
https://www.arla.dk/opskrifter/kartoffeldeller-med-ost/