Bellis

Bellis betyder smuk, og den lille yndige blomst kaldes også tusindfryd, som betyder ”smuk blomst med tusind kronblade”. Den tilhører kurvblomstfamilien. Bellis er uhyre almindelig i Danmark.

Udseende

Blomsten er gul i midten og har mange hvide kronblade rundt om den gule midte.

Kronbladene kan være rødlige på undersiden. Bellisblomsten ligner en miniatureudgave af en margurit. 

Anvendelse

Både blade, blomster og stilke kan spises. Smagen er lidt bitter. Bellis indeholder saponiner, garvestoffer, æteriske olier og organiske syrer. Den er også rig på C-vitamin.

Bladene kan bruges rå i salatblandinger, eller de kan dampes eller svitses på panden og serveres som tilbehør til kødretter. Både blade og blomster kan stuves sammen med grønsager.

Blomsterne kan bruges som pynt på maden, fx på pizzaer, i salater eller på desserter og kager.

Blomsterne kan syltes i en eddikelage (sursyltning) eller i sirup (sød lage). Man kan også komme dem i syltelagen sammen med asier og agurker. De sursyltede bellisblomster kan serveres som tilbehør til kødretter, mens de søde er bedst egnet til desserter.

Blomsterne kan bruges i en urtete. Eller man kan lave en mild kryddersnaps af dem. Lad dem blot trække et døgn i vodka eller snaps.

Bellis har tidligere været anvendt som lægeurt, blandt andet i sårhelende salver og som slimløsende middel mod halsbetændelse.

Botanik

Den vokser, hvor der er åben, fugtig og næringsrig jord, fx i græsplæner, på græsmarker og enge, ved kyster og langs veje.

Bellis er en flerårig lav plante. Rodstokken har trevlerødder. Bladene sidder i en roset, og de lægger sig tæt på jordoverfladen. De er ægformede og let takkede i kanten. I midten af bladrosetten vokser en svag behåret 5-15 cm stilk op med en kurvformet blomst for enden.

Kilder

”Naturens spisekammer” af Anette Eckmann, Politikens Forlag

”Vild mad” af Anemette Olesen, Aschehoug

Havenyt.dk

Naturstyrelsen