Mælkebøtte
Udseende
Planten er en flerårig urt, der bliver 10-30 cm høj. Roden er en lang kraftig pælerod med tynde siderødder. Bladene sidder i en roset, og de er takkede i kanten. I midten af bladrosetten vokser de hule blomsterstilke med en knop i toppen frem, og når de springer ud, lyser de smukke knaldgule blomster op i landskabet.
Anvendelse
Mælkebøtteblade har en let bitter smag, der minder om julesalat. De friske, unge, lysegrønne blade smager bedst. De kan anvendes i salater og i sandwich.
Blomsterknopperne kan svitses i fedtstof på en pande sammen med andre grøntsager og serveres som tilbehør til kødretter.
Blomsterne kan bruges som pynt i salater og på desserter. Det er en god ide at pille kronbladene af blomsten, da selve blomsterhovedet er meget stort. De gule blomster tiltrækker mange små insekter, som man bedre kan fjerne, når man piller blomsten fra hinanden. Blomsterkronbladene kan koges med sukker og eventuelt rabarber til en mælkebøttesirup, som er god til yoghurt, blåskimmelost samt i dressinger og marinader.
Mælkebøtteblade og blomstens kronblade kan tørres. De tørrede blade kan blendes med havsalt og blive til et smagsfuldt urtesalt. Eller de kan bruges til urtete, eventuelt blandet med en andre teblade.
Mælkebøttens rødder har været brugt til kaffeerstatning ligesom cikoriens rødder. Man kan også lave en let bitter snaps af mælkebøtterødder.
Den hvide mælkebøttesaft indeholder blandt andet latex, som kan anvendes til fremstilling af gummi. Der forskes i at lave en genmodificeret udgave af mælkebøtten, hvor mælkebøttesaften ikke stivner så hurtigt, så man bedre kan bruge den til fremstilling af gummi.
En irriterende egenskab ved mælkebøttesaften er, at den giver grimme pletter på tøjet, så pas på ved plukning af mælkebøtter.
Mælkebøtteblade er yndet foder til kaniner, høns og andre husdyr. Desuden er mælkebøtter en gammel lægeurt, der har været anvendt mod forskellige lidelser, blandt andet uren hud, galdelidelser og gigt. Der findes kosttilskud og naturlægemidler i handelen, som indeholder mælkebøtte.
Botanik
Ofte bruges tilnavnet fandens mælkebøtte, fordi den er en meget almindelig ukrudtsplante, der vokser overalt - i græsplænen, langs vejkanter og på marker og enge. Ja, selv mellem fortovsfliserne kan et mælkebøttefrø slå rod.
Mælkebøtte kaldes også løvetand, hvilket hentyder til de aflange savtakkede blade, hvis spidse flige bøjer nedad og ligner løvens tænder. Efter afblomstring danner blomsterstanden en kuglerund hætte af frøene, der hver især har en paraplyformet fnok, og ved hjælp af vinden spredes frøene langt omkring.
Sæson
Mælkebøtter blomstrer fra april til juni. Men i græsplæner, hvor de bliver klippet, kan der godt komme nye blomster igen i løbet af sommeren helt frem til september.
Næringsindhold
Mælkebøtteblade er rige på A- og C-vitamin og mineralet kalium.
)
