Marry me kødboller

40 min
Arbejdstid: 30 min
Marry me kødboller

Marry me kødboller er inspireret af den populære ret Marry Me Chicken. Her får du saftige kyllingekødboller i en cremet sauce med soltørrede tomater – en ret, hele familien vil elske. Vi serverer den med kartoffelmos, men du kan også vælge at nyde den med ris eller pasta.

Tilføj alle ingredienser til Nemlig 🛒

Åben indkøbslisten

Ingredienser

Kødboller

300 g Hakket kyllingekød
1½ tsk Groft salt
1 Æg
1½ spsk Hvedemel
50 g Finthakkede soltørrede tomater i olie
1 Finthakket løg
1 spsk Olie - til stegning

Sauce

10 g Smør
1½ spsk Hvedemel
1 Finthakket løg
2 Finthakkede fed hvidløg
2 spsk Tomatpuré
75 g Grofthakkede soltørrede tomater i olie
200 g Halverede cherrytomater
1 tsk Tørret timian
½ tsk Tørrede chiliflager
2 dl Hønsebouillon
2 dl Madlavningsfløde
2 Peberfrugter i små tern
75 g Babyspinat
1 tsk Groft salt
Friskkværnet peber

Server med

Kartoffelmos eller kogte ris
Evt. basilikumblade

Sådan gør du

Marry me kødboller
Se hvordan du gør her

Kødboller

  • Rør kødet sejt med salt i ca. 1 min.
  • Tilsæt æg, mel, soltørrede tomater og løg. Stil farsen tildækket i køleskabet i ca. 15 min.
  • Varm olien i en pande og steg kødbollerne på alle sider ved høj varme i ca. 5 min. til de er gyldne - tag dem op af panden.

Sauce

  • Smelt smørret i panden og tilsæt melet - rør rundt.
  • Tilsæt løg, hvidløg, tomatpuré, de 2 slags tomater, timian og chiliflager og steg ved høj varme i ca. 3 min.
  • Kom bouillion, fløde og kødbollerne i og lad retten simre ved lav varme i ca. 10 min.
  • Tilsæt peberfrugt og spinat - vend det rundt i den varme sauce, så det falder sammen. Tilsæt salt og peber og smag til.
  • Server med kartoffelmos og drys med basilikum.

Næringsindhold

Energiindhold:

8444 kJ / 2018 kcal

Energifordeling

Energi
Fiber: 42,9 g
Protein: 120,7 g
Fedt: 74,7 g
Kulhydrat: 213,4 g
Relateret video Marry me kødboller

Saftige kyllingekødboller i en cremet sauce med soltørrede tomater – en ret, hele familien vil elske.

Mad med mere grønt

Få inspiration til en grønnere og mere farverig hverdag.

Vi har udviklet en ny kogebog MAD MED MERE GRØNT som giver dig masser af inspiration til grønne farverige retter, der gør det nemt at spise både varieret og smagfuldt hver dag.

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/marry-me-chicken-kodboller/