Millionbøf bagt i ovnen med savojkålssalat

Millionbøf bagt i ovnen med savojkålssalat

45 min
Den kendte og elskede millionbøf - eller spaghetti og kødsauce. Her i en supernem version lavet i ovnen.
https://www.arla.dk/opskrifter/millionbof-bagt-i--ovnen-med-savojkalssalat/

Sådan gør du

Bagetid:

Ca. 20 min. ved 250° - traditionel ovn.

Millionbøf
  • Bring vand tilsat salt i kog i en stor gryde. Kog pastaen ca. 10 min. til den er mør uden at være blød.
  • Hæld vandet fra pastaen og bland den med rødvinssauce, det hakkede kød, timian og salt. Fordel blandingen i 4 ovnfaste portionsskåle (á 5-6 dl).
  • Vend løgene med olie, kom dem i skålene og drys med salt. Bag de 4 skåle med millionbøf midt i ovnen.
Savojkålssalat
  • Bland savojkålen med salt og lad den trække i ca. 5 min.
  • Skyl kålen og pres den fri for væde. Bland savojkålen med pærer og olie. Anret kålsalaten i den ene side af 4 flade tallerkener og drys den med valnødder.
  • Stil en skål millionbøf på hver tallerken og server sammen med savojkålssalaten.

Du kan skifte rødvinssaucen ud med Arla Karolines Køkken® Mornaysauce 4%.

Energiindhold for hele retten:

10859 kJ / 2595 kcal

Næringsindhold pr. 100g

467 kJ / 112 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 2 g
Protein: 30 % 8,2 g
Kulhydrat: 44 % 12,1 g
Fedt: 26 % 3,3 g
Relateret video
Sådan koger du pasta

Hvordan koger man pasta helt perfekt – også når det skal være al dente? Det viser Karolines Køkkenskole dig i denne video.

Ingredienser

Millionbøf
2½ liter Vand
2½ tsk Groft salt
300 g Tørret fuldkornspasta, fx penne
½ liter Rødvinssauce
400 g Hakket oksekød (ca. 6% fedt)
2 spsk Hakket frisk timian - eller 2 tsk tørret
¾ tsk Groft salt
2 Rødløg eller zittauerløg i tynde både (ca. 200 g)
1 tsk Rapsolie
½ tsk Groft salt
Savojkålssalat
300 g Fintsnittet savojkål
1 tsk Groft salt
2 Pærer i lange tynde skiver (ca. 200 g)
2 tsk Rapsolie
25 g Grofthakkede valnøddekerner