Vandbakkelser

Vandbakkelser

60+ min
Fryseegnet
Vandbakkelser er en skøn kageskal som kan fyldes med alverdens lækkerier, fx flødeskum, vaniljecreme, syltetøj, frugtmos osv. De bliver i høj grad anvendt som det hjemmelavede svar på bagerens flødeskums-fastelavnsbolle, men kan sagtens nydes året rundt.
https://www.arla.dk/opskrifter/vandbakkelser/

Sådan gør du

Vandbakkelser
  • Bring vand og smør i kog i en gryde.
  • Kom mel i, på én gang, og rør dejen kraftigt til den slipper gryde og ske. Fortsæt med at røre i dejen i ca. 1 min., så den ristes af.
  • Kom dejen i en skål og lad den køle af i ca. 5 min.
  • Pisk kraftigt, lidt efter lidt, æggene i dejen, indtil den er blank og kan formes til toppe.
  • Sæt dejen i 8 toppe på en plade med bagepapir og bag vandbakkelserne midt i ovnen ca. 30 min. ved 200° - traditionel ovn. Åbn ikke ovndøren de første 20 min. Lad vandbakkelserne køle af på en bagerist.
  • Lad vandbakkelserne køle af på en bagerist.

Du kan også lave små vandbakkelser. Sæt i stedet 16 toppe på en plade med bagepapir og bag dem ca. 20 min. ved 200°.

Vandbakkelserne kan fryses inden bagning. Bag de rå, frosne vandbakkelser som anvist i opskriften.

Energiindhold for hele retten:

5508 kJ / 1316 kcal

Næringsindhold pr. 100g

950 kJ / 227 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,6 g
Protein: 9,6 % 5,3 g
Kulhydrat: 22,8 % 12,7 g
Fedt: 67,6 % 17,4 g

Ingredienser

2 dl Vand
100 g Smør
100 g Hvedemel
180 g Sammenpiskede æg