Langtidsstegt nakkesteg

Langtidsstegt nakkesteg

60+ min
Langtidsstegt nakkesteg med varme krydderier spreder god duft i køkkenet. Nakkekammen bliver dejlig saftig ved denne metode og krydderierne giver en anderledes smagsoplevelse end vi normalt får med en nakkesteg. Prøv en langtidsstegt nakkesteg, næste gang du har lyst til at servere et helt stykke kød.
https://www.arla.dk/opskrifter/langtidsstegt-nakkesteg/

Sådan gør du

Stegetid:

Ca. 3 timer ved 125° - traditionel ovn og ca. 15 min ved 225° - traditionel ovn.

  • Læg nakkekammen i et ovnfast fad.
  • Smelt smørret og bland det med salt, fennikelfrø og peber. Pensl kryddersmørret på nakkekammen og kom skalotteløgene (med skal) i fadet.
  • Del æblerne i halve eller kvarte, fjern kernehusene og kom æblerne i fadet sammen med kanelstænger. Rør vand, æblejuice og honning sammen og hæld det i fadet.
  • Steg kødet midt i ovnen. Skru temperaturen op efter 3 timer og steg i yderligere ca. 15 min.
  • Skær kødet i skiver og server med æbler, løg og stegesky.

Du kan gøre den langtidsstegte nakkesteg mindre juleagtig ved at undlade kanelstænger og æbler.

Brug evt. rester af kødet til en herlig biksemad med spejlæg og sprød salat.

Energiindhold for hele retten:

17297 kJ / 4134 kcal

Næringsindhold pr. 100g

489 kJ / 117 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,2 g
Protein: 21,9 % 6,3 g
Kulhydrat: 28,6 % 8,2 g
Fedt: 49,5 % 6,5 g
Mere inspiration

Server kartofler til nakkestegen

Ingredienser

25 g Smør
1½ spsk Groft salt
1 spsk Fennikelfrø
Friskkværnet peber
1 kg Nakkekam
12 Skalotteløg
3 Æbler
4 Kanelstænger
2 dl Vand
1½ dl Æblejuice
2 spsk Flydende honning
Indkluderet i opskriften
Flødekartofler
60+ min
Flødekartofler
(479)