Pasta med stegt blomkål

Pasta med stegt blomkål

30 min
Pasta med stegt blomkål er en skøn vegetarret. Pastaen bliver vendt i en cremet flødesauce, men saucen består primært af blendede bønner og kun en sjat fløde. Dertil en topping af sprødstegt blomkål med friskhed fra mynte og citron.

Sådan gør du

  • Bring vand tilsat salt i kog i en stor, tykbundet gryde. Kog spaghettien 10-11 min. til den er mør uden at være blød. Lad spaghettien dryppe af i et dørslag og kom den derefter tilbage i gryden.
Flødesauce
  • Kom fløde, bønner og bouillon i en lille tykbundet gryde. Blend med en stavblender til blandingen er ensartet.
  • Bring saucen i kog, tilsæt citronsaft, salt og peber og smag til.
  • Vend sauce sammen med den afdryppede spaghetti lige inden serveringen.
Stegt blomkål
  • Lad imens olien blive varm i en pande. Steg blomkålen ved kraftig varme og under omrøring i ca. 4 min.
  • Tilsæt hvidløg og salt og steg i yderligere ca. ½ min.
  • Tag panden af varmen og vend mynte og citronskal sammen med blomkålen.
  • Anret spaghetti med flødesauce sammen med spinatblade i 4 skåle. Drys blomkålen over, pynt med mynteblade og server.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

12568 kJ / 3004 kcal

Næringsindhold pr. 100g

579 kJ / 138 kcal

Energifordeling
Energifordeling Næringsindhold pr. 100g
Fiber: - 4,5 g
Protein: 16,1 % 5,5 g
Kulhydrat: 57,2 % 19,5 g
Fedt: 26,7 % 4,2 g
Mere inspiration

Endnu en super nem pastaret uden kød.....

Ingredienser

Vand
3 liter
Groft salt
1 spsk
Tørret fuldkornsspaghetti
350 g
Flødesauce
Piskefløde
1 dl
Skyllede, afdryppede hvide bønner, fx butter beans (ca. 240 g)
1 dåse
Grøntsagsbouillon
1 dl
Friskpresset citronsaft
1 spsk
Groft salt
¾ tsk
Friskkværnet peber
Stegt blomkål
Olivenolie
1 spsk
Blomkål i små buketter og stokken i tern
750 g
Lille hakket fed hvidløg
1
Groft salt
¾ tsk
Grofthakkede friske mynteblade
1 dl
Fintrevet citronskal (usprøjtet)
2 tsk
Skyllede babyspinatblade
100 g
Pynt
Friske mynteblade