

Risotto med tigerrejer
45 min
Prøv denne lækre opskrift på risotto med tigerrejer, som både er nem og overskuelig. Glæd dig til at sætte tænderne i de sprødstegte tigerrejer og den cremede risotte!
Ingredienser
Antal portioner
- 25 g smør
- 1 rød peberfrugt i korte strimler
- 2 gulerødder i tynde, korte stave
- 1 grofthakket rødløg
- 2 dl risottoris
- 1 dl tør hvidvin, fx riesling
- 4 dl vand
- ½ tsk groft salt
- 100 g Karolines Køkken® Pasta- & gratineringsost 30%
- 8 rå tigerrejer med halevifte
- 25 g smør eller andet fedtstof
- 2 tsk friskpresset citronsaft
- ¼ tsk groft salt
- friskkværnet peber
Tilbehør
- både af citron (usprøjtet)
Nu kan du bestille ingredienserne via REMA 1000
Sådan gør du
Sådan gør du
Lad halvdelen af smørret smelte i en tykbundet gryde ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits peberfrugt og gulerødder i ca. 1 min. Tag grøntsagerne op. Smelt resten af smørret og svits løg og ris i ca. ½ min. Hæld hvidvin ved og lad den dampe af under omrøring i ca. ½ min. Tilsæt vand og salt. Kog risene ved svag varme og under låg i ca. 13 min. Kom grøntsagerne tilbage i risottoen og lad den koge i ca. 2 min. Rør ca. 75 g ost i og smag til. Server resten af osten til.
Steg rejerne i gyldent smør ca. ½ min. på hver side. Tilsæt citronsaft, salt og peber.
Tips
Er risottoen for tør så tilsæt lidt vand. I stedet for risottoris kan man bruge grødris.
Næringsindhold
- Energiindhold for hele retten: 5930 kJ
- Energifordeling:
- Fiber: 7,8 g
- Protein: 20 %
- Kulhydrat: 46 %
- Fedt: 34 %