Kålsalat med kylling i hoisinsauce

Kålsalat med kylling i hoisinsauce

45 min
Kålen bliver suppleret af nudler og kyllingekød der bliver saftigt og lækkert af den indkogte let karamelliserede hoisinsauce. På toppen af salaten er der sprødt stegt kyllingeskind.
https://www.arla.dk/opskrifter/kalsalat-med-kylling-i-hoisinsauce/

Sådan gør du

Limedressing
  • Vend kvark med lime, honning, chili og salt. Stil dressingen tildækket i køleskabet i mindst 15 min. Smag til.
Sprødt kyllingeskind
  • Skyl og tør kyllingelårene. Pil kyllingeskindene af og læg dem på en plade med bagepapir. Glat skindene godt ud og drys med salt. Læg et stykke bagepapir og en bageplade ovenpå. Rist skindene midt i ovnen. Lad de stegte skind køle af på køkkenrulle og hak dem i stykker.
  • Skær imens kyllingekødet af benene og derefter i strimler (ca. 500 g kød). Lad olien blive varm i en pande. Steg kødet ved kraftig varme i ca. 5 min. - rør af og til. Tilsæt hoisinsauce og salt og steg, under omrøring, i yderligere ca. 2 min..
  • Klip nudlerne i mindre stykker og bland dem rigtig godt med hvidkålen. Tilsæt limedressing, gulerødder, vandkastanjer og salt og vend godt rundt.
  • Kom kålsalaten i et stort fad. Fordel det stegte kyllingekød i hoisinsauce på kålen og drys med koriander og sprødt kyllingeskind.
Ristning af kyllingeskind
  • Ca. 25 min. ved 200° - traditionel ovn.
Energiindhold for hele retten:

8578 kJ / 2050 kcal

Næringsindhold pr. 100g

434 kJ / 104 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,9 g
Protein: 33,9 % 8,7 g
Kulhydrat: 32,3 % 8,2 g
Fedt: 33,8 % 4 g
Mere inspiration

Her en fantastisk smuk og velsmagende kålsalat.

Relateret video
Sådan snitter du kål

Vil du gøre kål på dit kålhoved? Karolines Køkkenskole viser, hvordan du nemt snitter kål som rødkål, hvidkål, spidskål og savojkål.

Ingredienser

Limedressing
250 g Kvark
2 spsk Friskpresset limesaft
1½ tsk Flydende honning
½ tsk Stødt chili
½ tsk Groft salt
Sprødt kyllingeskind
700 g Kyllingeoverlår
½ tsk Groft salt
2 tsk Rapsolie
1 dl Hoisinsauce
½ tsk Groft salt
400 g Afkølede, kogte glasnudler eller risnudler (af 100 g rå)
400 g Fintsnittet hvidkål eller spidskål
4 Gulerødder i tynde stave (ca. 200 g)
1 dåse Afdryppede vandkastanjer i tynde skiver (ca. 140 g)
1 tsk Groft salt
2 dl Frisk koriander