Wok med stegte nudler og torsk

30 min
Wok med stegte nudler og torsk

En dejlig børnevenlig fiskeret - uden ben. Serveret sammen med nudler og karrysauce, så er alle vist glade.

Ingredienser

250 g Tørrede fuldkornsnudler
2 liter Vand
2 tsk Groft salt

Karrysauce med æble

½ liter Karrysauce
2 Syrlige røde æbler i tynde både (ca. 250 g)
2½ spsk Rapsolie
500 g Renset torskefilet uden skind - i 6 stykker
2 tsk Fintrevet citronskal (usprøjtet)
2 spsk Friskpresset citronsaft
½ tsk Groft salt
2 Porrer i tynde ringe (ca. 200 g)
3 Rødløg i meget tynde både (ca. 200 g)
2 Små fed hvidløg i skiver
¾ tsk Groft salt
50 g Grofthakkede cashewnødder

Pynt

Fintstrimlet porretop

Sådan gør du

  • Kom nudlerne i en gryde med kogende vand tilsat salt. Efter 3-4 min. under omrøring, er nudlerne "løst op" og møre uden at være bløde. Lad nudlerne dryppe godt af i en sigte.

Karrysauce med æble

  • Bring saucen i kog under omrøring i en lille tykbundet gryde. Tilsæt æblebåde - lige inden serveringen. Smag til.
  • Lad imens en wok blive godt varm - ca. 4 min. ved kraftig varme. Tilsæt 1 spsk af olien og steg torskestykkerne ca. 1 min. på hver side. Tag fiskestykkerne op og kom dem i et fad. Pluk fisken i grove flager og vend dem med citronskal, -saft og salt. Lad ½ spsk olie blive varm i wokken og steg porrer, løg og hvidløg i ca. 2 min. Drys med salt og tag også grøntsagerne op og hold dem varme.
  • Lad den sidste spsk olie blive varm i wokken. Steg de afdryppede nudler ved kraftig varme og under omrøring i ca. 1 min. Kom "plukfisk" og grøntsager tilbage i wokken og vend forsigtigt rundt. Drys med cashewnødder og porretop og server wokken sammen med den varme karrysauce.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

11893 kJ / 2843 kcal

Næringsindhold pr. 100g

512 kJ / 122 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,6 g
Protein: 19,8 % 6 g
Kulhydrat: 44,4 % 13,4 g
Fedt: 35,8 % 5 g
Relateret video Sådan fileterer du torsk

Der er ingen ben i at filetere fisk – lær hvordan du nemt fileterer torsk med Karolines Køkkenskole.

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/wok-med-stegte-nudler-og-torsk/