Sorte gryde

1 time 5 min
Fryseegnet
Sorte gryde

Den sorte gryde er en god gammel klassiker fra før den tid, hvor man tænkte på fedtindhold og grøntsager. I dag synes vi det ville passe fint med bagte grøntsager til, fx løg, selleri og andre rodfrugter. Smagen på den sorte gryde holder stadig den dag i dag. I dag står den sorte gryde bare ikke alene, men serveres med masser af grøntsager.

Ingredienser

Sorte gryde

1 kg Mørt oksekød, fx okseinderlår eller -klump
50 g Smør
2 dl Stærk kaffe, fx espressokaffe
4 dl Piskefløde
½ dåse Hakkede tomater (ca. 200 g)
½ dl Snaps, fx brøndum klar
2 tsk Groft salt
Friskkværnet peber

Pynt

Kviste af bredbladet persille

Tilbehør

1½ kg Kartofler - lavet til kartoffelmos

Sådan gør du

Sorte gryde

  • Skær kødet i tændstiklange strimler, ca. 1 cm tykke.
  • Lad smørret blive gyldent i en stegegryde. Del kødet i 2 portioner og brun hver portion for sig i smørret.
  • Kom alt kødet tilbage i gryden og tilsæt de øvrige ingredienser.
  • Lad retten koge ved svag varme og under låg i ca. 1 time. Smag til.
  • Server gryderetten med kartoffelmos og persille.

Du skal være opmærksom på, at det ikke er koncentreret tomatpuré, der bruges i opskriften. Du kan skifte de 2 dl tomatpuré ud med en lille dåse (70 g) koncentreret tomatpuré og 1½ dl vand. Eller med 2 dl hakkede tomater fra dåse. Du kan skifte piskefløden ud med Arla Karolines Køkken® Madlavningsfløde 18% eller 8%. Madlavningsfløde tåler ikke at koge i lang tid, især ikke under låg. Derfor skal du koge den sorte gryde uden fløde i knap en time. Tilsæt madlavningsfløde og kog godt igennem i ca. 5 min. – uden låg.

Retten kan fryses uden fløde.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

16956 kJ / 4052 kcal

Næringsindhold pr. 100g

502 kJ / 120 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1 g
Protein: 27,5 % 8,1 g
Kulhydrat: 26,9 % 7,9 g
Fedt: 44,4 % 6 g
Alkohol: 1,2 %

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/sorte-gryde/