Spaghettigræskar

Spaghettigræskar

Når du først får taget på disse spaghettigræskar er det en helt enkelt opskrift at lave. Først skal spaghettigræskarret bages i ovnen, så den blive blød - og herefter kan du med en gaffel rive fine "spaghetti-tråde" af kødet. Spaghettitrådene overhældes med en lækker tomatsauce og gratineres med ost.

Sådan gør du

Bagt spaghettigræskar
  • Halvér spaghettigræskarret på langs og tag kerner og tråde ud.
  • Pensl græskarkødet med olie og drys med flagesalt.
  • Læg de halve græskar på en plade med bagepapir - med skallen opad og bag dem.
Tomatsauce
  • Smelt smørret i en gryde ved kraftig varme, men uden at det bruner.
  • Svits løg og hvidløg i ca. 2 min.
  • Tilsæt hakkede tomater og salsa, bring saucen i kog og lad den koge ved svag varme og under låg i ca. 15 min. Smag til.
Gratinering
  • Tag de bløde halve spaghettigræskar ud af ovnen og vend dem om. Riv i græskarkødet med en gaffel - så det trækker "spaghettitråde".
  • Kom tomatsaucen i græskarrene og fordel osten herover.
  • Gratinér spaghettigræskarrene i ovnen.
  • Server spaghettigræskarrene med koriander, chili og limebåde.
Bagetid - tomme græskar
  • Ca. 30 min. ved 225° - varmluftovn (bagetid afhænger af størrelsen på græskarret)
Gratinering
  • Ca. 10 min. ved 225° - varmluftsovn.
Mere inspiration

Et lækkert brød med græskar.

Græskarbrød
60+ min
Græskarbrød
(32)
Velbekomme!
Variation

Du kan også toppe det bagte spaghettigræskar op med pesto og ristede græskarkerner.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

7105 kJ / 1698 kcal

Næringsindhold pr. 100g

272 kJ / 65 kcal

Energifordeling
Energifordeling Næringsindhold pr. 100g
Fiber: - 1,3 g
Protein: 15,3 % 2,4 g
Kulhydrat: 37,8 % 6,1 g
Fedt: 46,9 % 3,4 g

Ingredienser

Bagt spaghettigræskar
Spaghettigræskar
1
Olivenolie
2 spsk
Flagesalt
1 tsk
Tomatsauce
Smør
20 g
Zittauerløg, grofthakket
2
Fed hvidløg, finthakket
2
Hakkede tomater
1 dåse
Hot tacosauce
2 dl
Arla Karolines Køkken® økologisk revet Mozzarella 20%
175 g
Frisk koriander
1 bundt
Grøn chilipeber i skiver
1
Limefrugt i både
1