Sushi dogs

1 time 5 min
Sushi dogs

Når to verdener mødes kan meget ske. Her mødes to store køkkener - den populære amerikanske hot dog møder den mindst lige så populære japanske sushi. Og resultatet bliver denne sushi dog - halvt hotdog, halvt sushi. Og i sin helhed en lækker smagsoplevelse, i en praktisk streetfood version. Lige til at spise med klør fem, uden bestik eller tallerken - men en lille serviet vil gøre god gavn. Måske bliver sushi dogs det nye sort. Måske bliver sushi dog det helt store og nye streetfood-hit.

NYHED! Bestil ingredienserne hos Nemlig

Som noget nyt tester vi muligheden for at sende ingredienserne fra vores opskrifter til Nemlig. Klik på knappen nedenfor for at fortsætte.

Åben indkøbslisten

Ingredienser

Ris

225 g Sushiris
2½ dl Vand
2 spsk Sukker
1 tsk Groft salt
½ dl Riseddike

Sushi dogs

1½ spsk Sojasauce
1 spsk Finthakket sushi ingefær
1 tsk Wasabi
12 blade Rengjorte hjertesalat
150 g Syltede rødløg
25 g Tørret tang, fx wakame
2 dl Ristet pankorasp
2 dl Chili aioli

Sådan gør du

Ris

  • Kom risene i en stor skål og skyl forsigtigt med flere hold koldt vand indtil vandet forbliver klart.
  • Lad risene dryppe af i en sigte.
  • Kom dem i en tykbundet gryde og hæld vand ved. Lad risene trække i vandet ½ time.
  • Bring derefter risene i kog og kog ved svag varme og under låg i 10-12 min., til risene er møre.
  • Tag gryden af varmen og lad risene trække under låg i ca. 15 min. Tag låget af.
  • Opløs sukker og salt i eddiken og rør eddikeblandingen i risene, og lad dem køle hurtigt af - fx i et fladt fad.

Sådan samler du sushi dogs

  • Rør soja, ingefær og wasabi sammen og smør blandigen på bunden af salatbladene.
  • Fordel herpå risene og de øvrige ingredienser. Server straks.

Tips til opskriften

Vi ved, at det tit er de små ting, der gør forskellen i køkkenet. Derfor deler vi de tips, vi selv bruger, når vi laver mad og udvikler opskrifter.

Du kan med fordel koge risene dagen før.

Gør din sushi dog ekstra lækker med et stykke fersk laks.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

6986 kJ / 1670 kcal

Næringsindhold pr. 100g

597 kJ / 143 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1 g
Protein: 7,1 % 2,5 g
Fedt: 19,9 % 3,2 g
Kulhydrat: 73 % 25,6 g
Nyhed!

Mad med mere grønt

Få inspiration til en grønnere og mere farverig hverdag.

Vi har udviklet en ny kogebog MAD MED MERE GRØNT som giver dig masser af inspiration til grønne farverige retter, der gør det nemt at spise både varieret og smagfuldt hver dag.

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/sushi-dogs/