Vandbakkelser

1 time 10 min
Arbejdstid: 30 min
Fryseegnet
Vandbakkelser

Vandbakkelser er en skøn kageskal som kan fyldes med alverdens lækkerier, fx flødeskum, vaniljecreme, syltetøj, frugtmos osv. De bliver i høj grad anvendt som det hjemmelavede svar på bagerens flødeskums-fastelavnsbolle, men kan sagtens nydes året rundt.

Ingredienser

2 dl Vand
100 g Smør
100 g Hvedemel
180 g Sammenpiskede æg

Sådan gør du

Vandbakkelser

  • Bring vand og smør i kog i en gryde.
  • Kom mel i, på én gang, og rør dejen kraftigt til den slipper gryde og ske. Fortsæt med at røre i dejen i ca. 1 min., så den ristes af.
  • Kom dejen i en skål og lad den køle af i ca. 5 min.
  • Pisk kraftigt, lidt efter lidt, æggene i dejen, indtil den er blank og kan formes til toppe.
  • Sæt dejen i 8 toppe på en plade med bagepapir og bag vandbakkelserne midt i ovnen ca. 30 min. ved 200° - traditionel ovn. Åbn ikke ovndøren de første 20 min.
  • Lad vandbakkelserne køle af på en bagerist.

Du kan også lave små vandbakkelser. Sæt i stedet 16 toppe på en plade med bagepapir og bag dem ca. 20 min. ved 200°.

Vandbakkelserne kan fryses inden bagning. Bag de rå, frosne vandbakkelser som anvist i opskriften.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

5510 kJ / 1317 kcal

Næringsindhold pr. 100g

950 kJ / 227 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,6 g
Protein: 9,6 % 5,3 g
Kulhydrat: 22,7 % 12,7 g
Fedt: 67,7 % 17,4 g

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/vandbakkelser/