Fra 1. juni er DMK Group og Arla Foods fusioneret. Virksomhederne vil fortsætte under navnet Arla Foods. Læs pressemeddelelsen her

Vegetarisk enchiladas

45 min
Arbejdstid: 30 min
Vegetarisk enchiladas

Vegetariske enchiladas med klassisk enchilada sauce og lækkert, smagfuldt fyld af søde kartofler, sorte bønner, peberfrugt og majs. De mexicanske pandekager fyldes, rulles og bages i ovnen, til de er varme og let sprøde i kanten. Server dem med en frisk, grøn topping og et strejf af lime.

Ny
Tilføj alle ingredienser til Nemlig 🛒

Åben indkøbslisten

Ingredienser

Enchilada sauce

20 g Smør
½ tsk Stødt spidskommen
½ tsk Paprika
½ tsk Tørret oregano
½ tsk Løgpulver
3 spsk Tomatpuré
2 spsk Hvedemel
3½ dl Grøntsagsbouillon
1 tsk Salt
Friskkværnet peber

Fyld

500 g Søde kartofler i små tern
1 spsk Olie
2 Finthakkede løg
3 Finthakkede fed hvidløg
2 spsk Tomatpuré
1 spsk Stødt spidskommen
1 spsk Paprika
1 tsk Tørrede chiliflager
1 dåse Hakkede tomater
240 g Kogte sorte bønner *
2 Røde peberfrugter i små tern
150 g Majs
2 tsk Salt
Friskkværnet peber
6 Mellem tortillaer, gerne fuldkorn
150 g Revet cheddar
* kogte sorte bønner svarer til 1 ds drænede bønner eller 120 g tørrede bønner, som skal udblødes og koges

Toppings

1 bundt Snittede forårsløg
1 dl Grofthakket frisk koriander
1 Lime - skal og saft heraf
1 dl Fraiche
Evt finthakket grøn chili eller syltede jalapenos

Sådan gør du

Enchilada sauce

  • Smelt smørret i en gryde og svits krydderierne ved høj varme i ca. 1 min.
  • Tilsæt tomatpuré og mel og bag det sammen med smørret under omrøring i ca. 15 sek.
  • Tilsæt ca. ⅓ af bouillonen og varm blandingen igennem under omrøring, til den er glat.
  • Tilsæt endnu ⅓ af bouillonen og derefter den sidste ⅓ på samme måde.
  • Tilsæt salt og peber og lad saucen koge ved svag varme i ca. 2 min. under omrøring. Smag til og sluk for varmen.

Fyld

  • Bag kartoflerne midt i ovnen i ca. 15 min. ved 225° - traditionel ovn.
  • Varm olien i en pande og svits løg, hvidløg, tomatpuré og krydderier ved høj varme i ca. 5 min eller til løgene er klare.
  • Tilsæt tomater, bønner, peberfrugt, majs, de bagte søde kartofler, salt og peber og lad det simre i ca. 5 min. Smag til.
  • Smør halvdelen af enchilada saucen i bunden af et ovnfast fad.
  • Fordel fyldet på tortillaerne og rul dem sammen. Kom dem i fadet og smør dem med resten af saucen.
  • Fordel osten henover og bag midt i ovnen i 15-20 min. ved 225° - traditionel ovn til de er gyldne.
  • Bland forårsløg, koriander, limeskal og -saft og fordel blandingen på de varme enchiladas.
  • Top med fraiche og evt. frisk chili eller jalapenos.

Næringsindhold

Energiindhold:

12035 kJ / 2876 kcal

Energifordeling

Energi
Fiber: 57,9 g
Protein: 111,8 g
Fedt: 115,9 g
Kulhydrat: 343,9 g

Mad med mere grønt

Få inspiration til en grønnere og mere farverig hverdag.

Vi har udviklet en ny kogebog MAD MED MERE GRØNT som giver dig masser af inspiration til grønne farverige retter, der gør det nemt at spise både varieret og smagfuldt hver dag.

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og i vores nye kogebog Mad Med Mere Grønt.

https://www.arla.dk/opskrifter/vegetarisk-enchiladas/