Vintersuppe

Vintersuppe

30 min
Dejlig suppe med masser af rodfrugter og krydderurter serveret med bacondrys.

Sådan gør du

  • Skræl kartofler og rodfrugter og skær dem i mindre stykker. Kom grøntsager og løg i en blender eller foodprocessor og blend det i ca. 10 sek. Bring vand og fond i kog og tilsæt halvdelen af de blendede grøntsager. Kog dem ved jævn varme og under låg i ca. 5 min. Kom suppen tilbage i blenderen og blend den ved hurtigste hastighed i ca. 30 sek. eller til suppen er jævn. Fyld kun blenderglasset halvt op.
  • Rør fraiche sammen med mel til en jævning. Kom suppen tilbage i gryden sammen med resten af grøntsagerne, jævning og krydderurter. Bring suppen i kog og kog den ved jævn varme og under omrøring i ca. 5 min. Tilsæt salt og peber og smag til.
  • Kom imens bacon og hvidløg i en kold pande. Skru op til kraftig varme og lad baconen stege i ca. 4 min. - rør af og til. Skru ned til jævn varme og lad baconen stege i ca. 8 min., eller til det er sprødt og gyldent - lad baconen dryppe af på fedtsugende papir.
  • Server straks den cremede suppe med bacondrys på toppen og brød til.
Energiindhold for hele retten:

7592 kJ / 1815 kcal

Næringsindhold pr. 100g

275 kJ / 66 kcal

Energifordeling
Energifordeling Næringsindhold pr. 100g
Fiber: - 2,2 g
Protein: 18,1 % 2,9 g
Kulhydrat: 59,9 % 9,7 g
Fedt: 22 % 1,6 g
Relateret video
Gulerods-'bacon'

Gulerods-'bacon' smager naturligvis ikke som bacon, men det ligner til forveksling pg kan bruges som topping på supper, salater eller i en vegetarisk sandwich.

Ingredienser

Rodfrugter, fx kartofler, knoldselleri, gulerod og pastinak
1 kg
Zittauerløg i mindre stykker (ca. 75 g)
1
Vand
1 liter
Koncentreret kyllingefond
2 spsk
Fraiche
2 dl
Hvedemel
1 spsk
Hakkede krydderurter, fx timian, rosmarin og purløg
1 dl
Groft salt
½ tsk
Friskkværnet peber
Bacon i små tern
150 g
Små finthakkede fed hvidløg
2
Pynt
Hakkede friske krydderurter
Tilbehør
Grovbrød
300 g